Åhhh lille fersken!

For en rum tid siden indkøbte jeg nogle dåsede ferskner. De blev jo frosset og brugt på noget af en fersken fest. I samme åndedrag lovede jeg, at sylte nogle ferskener selv. Nu er tiden så endelig kommet til fersken syltning – woohoo! Sådan helt russisk agtigt, så æææælsker jeg alt syltet (med nogle undtagelser dog)!

Stenen skal ud, det er ret simpelt – et snit, et twist og vupti, ude er stenen. Skindet skal naturligvis også af ferskenerne, så ligesom med tomater blancherer jeg dem ganske kort, dumper dem i koldt vand og så kan skindet lige så snildt glide af.

Rørsukker sirup, blancherings vandet, kardemomme, en vaniljestang, lidt lavendel og en hulens masse kærlighed! Boble boble og så ned i glasset hen over de twistede, stenfri, afskindede ferskener. De må godt beholde noget bid – synes jeg i hvert fald. De ser helt vildt fine ud, men jeg har jo, af gode grunde, ikke den fjerneste idé om de smager lige så godt som de ser ud. Nu skal de stå og hygge sig et stykke tid, og bare ta’ det helt roligt! Jeg vender flygtigt(frygtigt?) tilbage med hvad jeg har brugt dem til og om de smagte ligeså lækkert som de ser ud til.