Den stod på østers. Østers i enorme baner, faktisk. Moderen og jeg fangede (siger man mon fangede om østers? Det er jo ikke som om de løber nogen steder hen…) en ordentlig badulje i Vadehavet. Så kommer der sådan et par Københavnere til det store Jylland, som tror de kan vandre ud til østersbanken ganske tørskoede, i fornøjeligt selskab med naturvejlederen. Men men men, der må det sandelig siges, at vi kom til kort! Der var dømt våde jeans og vand i gummistøvlerne da de små delikate kræ skulle indtages, på hvad der engang var et smukt slot, men nu en turistværdig ruin. En flaske forrygende bobler og mageløse østers! Den første bliver nænsomt åbnet, duften af frisk havvand rammer snuden, et par dråber limejuice. Velkommen i munden! Aldrig før har jeg spist østers der smagte så godt. Ja aldrig før har jeg spist mig mæt i østers. Det var intet mindre end perfekt!
