Les Trois Cochons

Forleden havde faderen inviteret mig ud at spise. Det gør vi sådan ca. en gang om måneden. Det er hyggeligt, uhøjtideligt og som regel ret spontant. Eftersom det var en yderst uhøjtidelig tirsdag aften, faldt valget på Les Trois Cochons.

De tre små grisebasser bor på Værnedamsvej i København V. Stedet er søster til flere forskellige steder nænsomt kastet rundt om i København. Lige lidt længere nede ad Værnedamsvej fx bor søsteren Cofoco le Marché. Som navnet nok antyder er det et to-go sted. Mere om det sted på et andet tidspunkt.

Vi starter med at blive tilbudt et glas bobler, og man skulle da være noget af et skarn takker man nej til sådan en herlighed! Og så kommer herlighederne! Vi lægger ud med en foie gras terrine med ristet brioche og syltede blommer. Terrinen i sig selv var ganske glimrende! Den lette, luftige grillede brioche går altid perfekt sammen med foie gras terrine! Blommerne passede rigtig godt til den fede foie gras, desværre var der ikke helt så mange af dem at de varede til hele stykket af terrine – hvilket var en skam da foie gras bliver noget kvalmt uden en eller anden form for syre!

Så kommer der 3 små gammeldags sylte glas ind. I den første er der stenbiderrogn med syrnet fløde og sprød fennikel. Ideen er rigtig god! Men i praksis fungerer det overhovedet ikke. Den syrnede fløde overskygger fuldstændig den fine og blide smag af stenbiderrognen, for ikke at tale om den overvældende anis smag fra fenniklen. Den slap de bestemt ikke godt fra! I håbet om at finde noget lidt mere tilfredsstillende, kaster vi os over sylte glas nr. 2. Her finder en salat bestående af fennikel, zucchini og dild. En glimrende salat! Personligt havde jeg nok truffet et andet valg af forret, men men.. Hvor om alt ting er, så smagte den rigtig godt og er ikke et sekund i tvivl om, at den vil gå godt til grillede fisk. I det 3. glas ligger, i en rede af frisée salat, confiteret kanin. Den bitre salat går perfekt til den fede, parfumerede kanin. Flot!

Det er blevet tid til hovedret. Og her har de altså været smarte med konceptet! Det er min. 2 pax pr. ret. Hvilket jo betyder at hvis man er 2 folk, skal man have det samme. Snedigt, hvis nogen vil spørge mig. Vi havde valgt laksen. Den er skindstegt og bliver serveret med pistacie nødder og beurre noisette (også kendt som brunet smør) samt kartoffel puré og en fransk bønne salat. Laksen er den tørreste fisk jeg nogensinde har sat mine mundvands-drivende tænder i! Ikke engang den brunede smør sauce kunne bløde den lidt op. Om end smagen af pistacie, beurre noisette og laks var enormt lækker, var det en svær skuffelse at den stakkels fisk var så tør. Kartoffelpuréen var som en kartoffelpuré skal være! Den var helt perfekt. De grønne bønner i den franske bønnesalat var dampet til perfektion og havde en let frakke af en syrlig vinaigrette over sig.

Af vin drak vi det samme til forret og hovedret. Vi havde vendt snuderne mod det Franske. Nærmere bestemt Bourgogne og så selvfølgelig chardonnay.

Da vi så kom til desserten gad jeg egentlig ikke spise mere, men da den flinke tjener fortalte at desserten bl.a. bestod af af en crème brulee, kunne jeg jo ikke rigtig sige nej tak! Ligesom forretten bestod desserten også af tre komponenter. En klassisk crème brulee med dobbelt brulering. Den sad lige i skabet! Der var en chokoladetærte med syltede brombær. Den smagte dejligt, men lidt af en bombe. Og sidst men ikke mindst var der en forfriskende passions sorbet.

Vi endte med at slippe 700kr og der har jeg skam lagt drikkepengene oveni! Så for prisen et aldeles godt måltid, men den dumme laks trækker det altså kraftigt ned. Men jeg vil alligevel give Les Trois Cochons 3 af 5 plusser. Jeg vil vende tilbage og forsikre mig, at de rent faktisk godt KAN stege et stykke fisk!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s