Hing’s Sushi

Sushi i København er noget af en jungle! Velkommen til sushi-junglen. Der er en helvedes masse skrald med kedelige kombinationer i makierne, under- og overkogte ris, lidt for tyndt skåret fisk – hvilket også er grunden til, at jeg ikke gider beskæftige mig synderligt med nigirierne. Dog må jeg altid lige prøve en enkelt, for tænk nu hvis det her sted bare er skarpe til dem! Og et sådant sted er Hing’s Sushi på Vesterbrogade! Jeg spiste der forleden, efter at have haft en utilfredsstillet sushi craving i flere uger. Jeg prøvede naturligvis en enkelt nigiri – en laks Manhatten og my oh my hvor var den bare god! Jeg fik en simpel maki med tun, mango og avokado. Den var blid og fuld af smag. Det er sjovt hvor gode venner tun og mango er, og når så avokadoen leger med, afrunder den på yderst elegant vis den let prikkende fornemmelse på tungen som en lidt umoden mango kan give. Hing’s har en månedens specialitet, og i denne måned var det en Funky roll.  Den består af snow crab, laks, salat, masago og spicy mayo. Krabben var frittet, så benene var dejligt sprøde. Men med både laks, mayo og noget frittet bliver det lige lidt for fedtet for min smag. Dog opvejede masagoen noget af det fedtede med sine små knasende sprøde æg.

Med Hing’s farer man aldrig vild i den Københavnske sushi-jungle! Det var godt, det var ligetil, det var 4,5 ud 5 +.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s