Carlsberg-eventyret

Når det ringer på kl. 8 om morgenen, har jeg mest af alt lyst til at kaste noget efter den klaphat der holder klokken inde! Nu er jeg udpræget B-menneske og vågner gerne først et godt stykke op ad formiddagen. Dog ikke helt så sent at jeg ikke liiiige når noget af formiddagen på P3. Men idag var anderledes! Der var netop en klaphat der ringede på og han var godt nok insisterende! Ud af sengen, hen til dørtelefonen og meget morgen-grov: “Hvad?!” Udenfor stod en meget ung fragtmand, der nok fik sig noget af en overraskelse ved i den grad at blive overhalet verbalt på den morgen-grove, uslebne facon. Han ville jo blot aflevere en pakke. Når jeg får af vide, at jeg skal modtage en pakke, bliver jeg præcis som et lille barn der ikke kan vente med at komme ind i slikbutikken – og dét især når jeg ikke har bestilt noget som helst!! Så jeg lukker spændt den unge fragtmand ind i opgangen og han har en ordentlig pakke med sig. Woohoo tænker jeg, smider en autograf på hans papir og så ud i køkkenet. Det her kræver jo kaffe! I pakken finder jeg en ordentlig kleppert af en bog. Jeg må indrømme, at jeg på dette tidspunkt stadig undrer mig over hvem der mon har sendt mig sådan en stor bog og ikke mindst hvorfor! Det er fra Carlsberg og der er et bette brev med fra en gut der skriver tak for sidst og det var sjovt og vi ses igen til næste år i… Grøften! Ohhhhhh nu er der noget der dæmrer. Jeg faldt jo i snak med nogle gutter fra Carlsberg bordet den aften i Grøften, og der var der da rigtig nok en af dem der lovede at sende noget inspirationsmateriale. Bogen er fyldt med alle de forskellige slags øl Carlsberg nu engang har, og præcise beskrivelser af hvad de både dufter og smager af. Så sommerens grill står velsagtens i øllernes tegn….

Advertisements

One thought on “Carlsberg-eventyret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s