Riv nu de gulerødder!

Italiensk: Ragú, Fransk: Ragoût. Det er egentlig det samme og de to nationer vil sikkert diskutere det til døde om hvilken der er den helt originale wau klassiske (selvom vi jo i det skjulte kan stå tilbage fnisende, for vi ved jo, at Italiensk er en udstikker af fransk.. – hihihi). Det er jo lidt ligesom at på Sjælland hedder det krebinetter, i Jylland hedder det karbonader. Okay, indholdet er lidt forskelligt, men grundtanken er ens. I dag handler det dog om ragú Bolognese! I en klassisk Bolognese er der nogle ting man ikke må vige fra! Du har naturligvis din sofritto, bestående af gulerødder, selleri, løg og hvidløg. Og riv nu for fanden de gulerødder! Ellers ender du jo op med, at sidde og mase en udkogt gulerod ud mellem fortænderne præcis som da du var 5 og til middag hos dine tudsegamle bedsteforældre!

Du har din lækre prosciutto – og nej, bacon kan desværre helt erstatte dette fremragende salte stykke grisse basse! Jeg valgte at smide en ansjos filet i også. Prøv det selv, det beriger smagen på en helt utrolig lækker måde. Jeg kan godt lide den sødlige smag fra kalv, så den brugte jeg. Tomatkoncentrat blev tilsat – og her snakker vi altså en lille bitte smule! Rødvin kom i og alkoholen dampede af og så kom der en dåse cherry tomater i. Det hele står og hygger sig i en rum tid – ja faktisk fik min Bolognese denne gang lov til at stå og blive rigtig lækker i hele 2 1/2 time. Og tid er nødvendig for sådan en lækkerbidsken! Bare husk at spæde til med rødvin lidt efter lidt, og husk at røre i det så det bliver mere af en homogen masse. Den blev smagt til med salt, peber, sukker og tomateddike. Jeg spiste den på spaghetti med høvlet pecorino og et glas rødvin til. Og nams hvor det smagte! Der var naturligvis rester – og efter sådan et par dage har den stået og rigtig gjort sig til. De salte smage var blevet mere nuancerede og det pga. ansjosen og prosciuttoen. Guffeli guf!!

Advertisements

2 thoughts on “Riv nu de gulerødder!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s