My funny valentine, my comic valentine

Valentines. Mediernes gigantiske kærlighedsfest står og hamrer på døren om et kort øjeblik med de rødeste roser, de skarpeste hjerter og ikke mindst de sødeste sager! Og netop de sødeste sager tager vi fat på i dag. Det handler om den ultimative kærlighedskage, nemlig en Red velvet cupcake! Den er rød, den er blød og det er 100% rå kærlighed!

På utallige opfordringer(pæne som meget mindre pæne), kommer så oven i købet den first ever deciderede opskrift – My oh my! Og jeps, du læste helt rigtigt: en decideret opskrift!

Godt så, det er noget af et udstyrsstykke så frem med Margrethe skålene og din køkkenvægt, din flotte håndmixer (nu har jeg jo ikke selv en KitchenAid, men er du så heldig at have sådan en rasende flot satan, så frem med ham).

I skål 1 sigter du: 530gr mel, 1,5tsk bagepulver og et nips salt.

I skål 2 pisker du: 3dl kærnemælk, 1spsk eddike, indmaden af 1 vaniljestang og 2 æg.

I skål 3 mixer du: 30gr virkelig god kakao og 100ml rød frugtfarve(det er ca. 3 små flasker) mix det sammen til en pasta.

Så er det frem med håndmixeren til skål 4 hvor du blander 180gr smør med 350gr flormelis. Når det er mixet ordentlig sygt sammen tilsætter du 1/3 af skål 1. Mixe mixe, tilsæt ½ af skål 2, mixe videre og så endnu 1/3 af skål 1. Rør det sammen til en fin dej og tilsæt så resten af skål 2 og efter lidt mixeri resten af skål 1. Når det ser fint ud tilsætter du hele skål 3 og sørger for at der ikke er nogle kedelige striber i dejen. Ned i cupcakeformene, ind i krematoriet ved 175grader i 20-25 minutter. Når de kommer ud, skal de være ordentligt afkølede før du klasker frosting på dem. I frostingen bruger du 1 pakke cream cheese af neutral smag(med mindre du selvfølgelig godt vil have en frosting der smager lidt af krydderost..) 120gr smør og 475gr flormelis, indmaden af en vaniljestang og et nips salt. Det er en god ide at lade frostingen sætte sig inden du slår dig løs  ovenpå dine cupcakes.

God fornøjelse og sweet comic valentine!

Reklamer

3 thoughts on “My funny valentine, my comic valentine

  1. Faster Philip

    Ser sku godt ud Lou – Jeg har lavet selvsamme forleden. Dog synes jeg mængden af rød farve overstiger mit forbrug med en snild firdobling. Er du sikker på at 100 ml er den rette mængde? I min opskrift sigter jeg alle de tørre sager sammen og de våde i en anden skål og hælder de våde over i de tørre – det funker for vildt! Og er man doven anlagt er det et mega hit, for man sparer lige lidt i opvasketid!

    • Louilicious

      Tak 🙂
      Ja, de bliver så fint så fint kærligheds røde; tricket er at lave en pasta af kakaoen og den røde farve. Jeg blander lidt ad gangen for at opnå maksimal blødhed i strukturen. Men det er virkelig et udstyrsstykke af dimensioner!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s