Jeg har været en tur i de varme lande, der plukkede jeg nogle rasende fine citroner. De er blevet brugt til lidt af hvert og de sidste 4-5 stykker synger lidt på sidste vers. Det ville jo være en enorm skam, at kyle sådan nogle lækkerheder efter baggårdskattene, så jeg besluttede at sylte dem inden de nåede det før nævnte kedelige stadie. Du bruger 1stk ret stort meget meget rent glas – husk at låget også skal være über rent! Og sving så lige en gang Atamon rundt i glasset. Frem med en kasserolle, plask lidt vand i og godt med salt(ret meget salt). Boble boble til salten er opløst. Mens saltlagen hygger sig med at gå i opløsning, gnubber du citronerne så de er lige så fint rene som dit glas. Du laver nogle dybe snitsår i dem og gnubber dem endnu en gang – men nu med fint salt. Få det godt ind i citronderne(udtal: sitrånderne), så blir’ det nemlig bedst. Prop det meget meget rene glas med de gnubbede citronder og hæld dit boblende saltvand over den. Lad hele molevitten køle lidt inden du kaster dem i køleren, hvor de skal stå i mindst 2 uger før de er sjove at bruge. Og ja, der kommer jo helt sikkert og meget snart endnu en ‘sprutte historie – denne gang med de syltede citronder! – og her og her er der endnu en af de der historier om de her rasende lækre citroner!
Citron gnubberen
Reklamer
Haha! Har også lige syltet citroner (dog er de sikkert ikke så saftige som dine hjembragte sager) sidste weekend. De bliver blogget om nogle uger som del af en af mine favorit retter. Lige nu hygger de sig, lige som dine, i køleskabet 😉
Hvor sjovt vi har syltet de små gule bæster samtidig 🙂
YEAH! så skal der gnubbes!!
mmm, syltede citroner!
😀