Hip hip hurraaa med sne på

Så fyldte Louilicious.com 1 helt år! Der er sket usandsynligt meget i det forgangne år. Der er lavet en masse lækkerier i det bette kreative værksted, som jo er mit Vesterbroske køkken med det kærlige røde gulv. Billederne på siden har udviklet sig fra at være -og lad mig bare sige det som det er: ret ækle og intetsigende, til at sprudle af saft, kraft og kærlighed! Og fordi det nu er en ganske særlig fødselsdag, serverede jeg en særligt lækker kage: en klassisk chokolade fondant! Den er lille men kraftig, den er hård men blød og så er det da uden tvivl den bedste fødselsdags kage man kan forestille sig! For at friske den tunge chokolade lidt op, kom der en fin citron-sne til. For at lave sne, skal du have fat i malto (mere info om dette geniale pulver følger på et andet tidspunkt). Det var friskt og lækkert og meget kærligt! I dagens anledning har jeg sågar lagt en opskrift ind på denne fabelagtige kage! Glædelig fødselsdag!

60gr usaltet smør + lidt til formene; 1 spsk kakao; 60gr chokolade med et højt kakao indhold; 1 æg + 1 blomme (husk nu, at de skal være pasteuriserede, med mindre du føler dig ekstra vovet); 60gr sukker; 1 spsk hvedemel

1: forvarm krematoriet til 200 og smør dine forme med blødt smør og drys med kakao (hæld den sidste kakao væk, så den blot hænger fast i smørret)

2: over et vandbad smelter du smør og choko.

3: mens din choko smelter sammen med smørret, pisker du æg + blomme + sukker til en let og luftig masse. Fold chokoladen+smør i og til sidst folder du melet i.

4: over i de smurte forme og 9-11min i krematoriet. Server med det samme!

Reklamer

5 thoughts on “Hip hip hurraaa med sne på

  1. Kerry

    Jamen, tillykke med Louilicious! Vores blogbabies er næsten lige gamle 😉 Kagen vil jeg gerne smage!

    Hvornår skal du af sted?

    Knus

  2. Erland

    Malto er et meget sjovt produkt. Jeg bruger det mere og mere – på forskellige måder. Og så er det et af de texturas produkter alle kan få til at virke 1.gang , me et flot resultat 🙂
    Det ser lækkert ud
    /Erland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s