Moren har droppet den regnfulde danske sommer og er taget til varmere himmelstrøg. Så hendes hus, blomster og missekat skal passes, derfor er jeg taget nordpå. Jeg daffede en tur på havnen og snakkede med fiskefar. Han havde ikke flere hjertemuslinger, som jeg troede jeg havde allermest lyst til. Tilgengæld tilbød han mig den friskeste kække hummerbasse! En sprød sommer sauté af en lækker røget bacon, schallotts, lidt hvidløg og citrus zest, en sjat hvidvin, lidt hummerjuice og et bette skud hvidvinseddike og så de der fantastiske frisk bælgede sommer ærter, som er så søde og sprøde at det halve kan være nok. Vende vende med den kogte og afskjoldede hummerbasse, mynte fra haven og så løb mine tænder ualmindeligt meget i vand!
En kæk hummerbasse
Reklamer
Den hummerbasse havnede (fik du den?;-) vist i rette favn… Ser lækkert ud (som altid)!
Den havnede nemlig i den helt rette favn! Fik den(ham?) til en alt alt for billig penge… Og mange slags tak 🙂
Yummy, det der burde jo klart være hverdagsspise. Jeg stemmer for mere hummer i maven!
Så rigtigt! Meget mere hummer til folket 🙂
Jeg har her til aften tildelt dig en blog-award fra min blog og jeg håber selvfølgelig, du har lyst til at modtage den og måske endda lyst at “lege” med. Du kan se min begrundelse på indlægget fra i dag på min blog 🙂
Mange hilsner
Karina / egoshe.dk
Hej Karina/egoshe.dk,
Mange slags tak for dine rasende fine ord!
Glædelig onsdag,
Louilicious