Et slaraffenland af frugt: præserverede pærer

Den yngre af storebrødrene var med sin bedre halvdel en tur på landet for at besøge hendes barndomshjem. Den store have er fyldt med tudsegamle frugttræer af både den ene og den anden slags – og  lige nu bugner de af lækker sprød og sød frugt! Derfor tog de en masse blandet godhed med hjem til Vesterbro, som jeg så skulle slå mig løs i! Og nøj et slaraffenland af frugt jeg pludselig befandt mig i! Jeg startede med at præservere pærer(du kan også kalde det at sylte hvis du vil). Det der med at præservere(eller sylte) er jeg svært glad for, for så kan man jo gemme noget af den lækre smag til senere brug. Nå, pærerne skulle have frakken af og huset ud, ned i en skål med koldt vand og citrus for ikke at tage farve. I en ret stor gryde boblede en lage på vand, sukker, citron – både juice og zest – en lækker Tahiti vanilje, et par kanel stænger, nogle stjerneanis, lidt allehånde, et bette nip salt og så en ordentlig sjat kærlighed! Pærerne ned i suppen, boble boble og så i glas – og husk nu at koge glassene af og give dem en tur med lidt atamon, så holder det syltede sig altså langt langt bedre! Nu skal de så stå og hygge sig i et stykke tid, og bare rolig, jeg vender tilbage med hvad de bliver brugt til!

Rabarbere i flæng

Rabarberene gror som ukrudt i faderens have. Så i en stor tykbundet gryde fyldt med rabarbere, sukker, vanilje og lidt vand lagde jeg ud med en helt simpel kompot. Mens den stod og boblede i gryden, gik jeg i gang med en helt simpel pund-til-pund sandkage hvori jeg også puttede lidt lavendel og marcipan. Kompotten blev let afkølet og noget af den vendt i kagedejen.

En anden portion røg over i en kasserolle og boblede videre med fint hakket ingefær og et let drys allehånde. Idéen var, at reducere det der var kompot så meget, at den ville blive til en tyk klistret masse. Den hyggede sig i 3 timer inden den kom på glas. Det fungerer utrolig godt!  Jeg vil bruge rabarber reduktionen til tørre oste, vildt og hvad der nu ellers falder mig ind.

En helt tredje portion af kompotten gik til at lave en trifli. Normalt ville jeg bruge flødeskum vendt med en konditorcreme, men af mangel på både pasteuriserede blommer og fløde (den havde jeg jo gnasket i mig tidligere på den lune kompot..), ville det blive pænt svært. Så jeg fandt en fuldfed græsk yoghurt i køleren. Sødede den med flormelis, smagte til med vanilje og op i et glas med makroner (jeps, man skal aaaaaltid have makroner liggende!) søbet med en aldrende portvin, rabarber kompotten og så den her snedige og alt for ‘sunde’ wannabe creme – igen og igen og igen. Ind i bilen, hunde-basse, den ældste storebror og jeg selv og så på udflugt ned til mormoren. Hun blev rasende glad for triflien (trifli er en af hendes yndlings desserter) og så naturligvis for at se os.