Franske fornemmelser

Mon Dieu! En rum tid er fløjet afsted og Kongeørnen og jeg har udvidet husstanden med en babyørn – som pudsigt nok bliver kaldt for Skinken. Nu tænker du helt sikkert noget i stil med “Oh no, nu kommer hun kun til at snakke om babymad”. Men frygt ej, der kommer ikke noget babymad her – for nu ihvertfald. Continue reading “Franske fornemmelser”

Reklamer

Turen går til…. (part 3)

…Provence! Der dufter af varme og sol, af den tørre jord ved de knudrede vinstokke og af friskskåret tørret skinke, af saltet havvand og modne ferskner! Det er veninde hygge, med lokal rosé på en tagterrasse under stjernerne i en lille fransk landsby, til langt ud på natten. Det er sommerferie når det er aller bedst.

Markederne bød på alskens lækkerier og jeg må indrømme, at jeg jeg havde uendelig svært ved at beherske mundvandet. Her er noget af det jeg lavede med de lækreste råvarer og så ellers inspiration.

Veninderne snacker på frittede smelt og nyder et glas kølig rosé.

Stegte lilla artiskokker med hvidløg, citron, olivenolie og persille

Rejer og hvidløg på grillen. Overhældt med koriander, citrus og olivenolie.

De friskeste ‘spruttebasser på markedet kom en tur på grillen og fik efterfølgende et bad i æblecidereddike, purløg og olivenolie.

Provence viste sig fra sin aller skønneste side – men det er der vel egentlig intet usædvanligt i. Har du aldrig oplevet den del af Frankrig, så er det på høje tid du får benene på nakken.

Se tidligere Turen går til… her og her.

Artiskok fun fact…..

Det tager altså en rum tid, sådan at komme sig ovenpå sådan en omgang Roskilde festival. Kroppen er helt og aldeles flad og skriger på alt andet end junkfood. Så i dag tog jeg på den helt store grøntsags udflugt og fandt bl.a. et pragt eksemplar af en artiskok! Herligt, tænkte jeg, det er jo lige præcis det jeg har aller mest lyst til i hele verden. Den er rig på A og C vitaminer og skal nok hjælpe mig op på dupperne igen.

Fun fact om artiskokker: i 1600tallet var det kun mænd der måtte spise artiskokker, fordi den blev set på som værende et elskovsmiddel og den ville forøge kvinders seksuelle magt…..!

Nå, hjem med min prægtige artiskok, ned i saltet vand, frem med trøffelolien og så var det ellers bare at guffe derud af! Måden hvorpå den parfumerede trøffelolie og den let, underligt tiltalende beske smag af artiskokken leger med hinanden – det var intet mindre end fantastisk!