Franske fornemmelser

Mon Dieu! En rum tid er fløjet afsted og Kongeørnen og jeg har udvidet husstanden med en babyørn – som pudsigt nok bliver kaldt for Skinken. Nu tænker du helt sikkert noget i stil med “Oh no, nu kommer hun kun til at snakke om babymad”. Men frygt ej, der kommer ikke noget babymad her – for nu ihvertfald. Continue reading “Franske fornemmelser”

Reklamer

Turen går til…. (part 3)

…Provence! Der dufter af varme og sol, af den tørre jord ved de knudrede vinstokke og af friskskåret tørret skinke, af saltet havvand og modne ferskner! Det er veninde hygge, med lokal rosé på en tagterrasse under stjernerne i en lille fransk landsby, til langt ud på natten. Det er sommerferie når det er aller bedst.

Markederne bød på alskens lækkerier og jeg må indrømme, at jeg jeg havde uendelig svært ved at beherske mundvandet. Her er noget af det jeg lavede med de lækreste råvarer og så ellers inspiration.

Veninderne snacker på frittede smelt og nyder et glas kølig rosé.

Stegte lilla artiskokker med hvidløg, citron, olivenolie og persille

Rejer og hvidløg på grillen. Overhældt med koriander, citrus og olivenolie.

De friskeste ‘spruttebasser på markedet kom en tur på grillen og fik efterfølgende et bad i æblecidereddike, purløg og olivenolie.

Provence viste sig fra sin aller skønneste side – men det er der vel egentlig intet usædvanligt i. Har du aldrig oplevet den del af Frankrig, så er det på høje tid du får benene på nakken.

Se tidligere Turen går til… her og her.

Revenge of the squid (part1)

Der var små fine ‘sprutter og gode venner. Der var hvidvin og mandler. Der var syltede sommer tomater og frostvejr. Der var lækker pasta og ren hygge! De resterende ‘sprutter bor i min fryser og venter kun på at komme op og lave ballade i mit bette vesterbroske køkken.

Sprutterne blev stegt og lagt til en side. Op i sautépanden med selleri, schallotts, hvidløg og lidt af den chili fra planten der pryder min spisestue. Et skvæt hvidvin og en hulens masse kærlighed. Simre simre, vendt med mandler og pernille (læs: bredbladet persille) og så selvfølgelig pastaen! Hen over høvlede vi en vellagret parmesan. Yaks hvor var det godt!