Satans saftig sandwich

De der dage hvor solen brager igennem over sommer-København og man steger og mest af alt føler sig som en nyfanget sild på en meget varm grill, der er noget af det bedste jeg ved, at lave picnic. Det kan være på Bryggen, i en eller anden park, på en båd – you name it!

Saftig satan! Continue reading “Satans saftig sandwich”

En jomfruelig trøffel

Det var pasta fyldt med trøffelpasta og marscapone. Det var de mest jomfruelige hummere. Det var en salt parmesan, en pebret brøndkarse og en parfumeret trøffelolie. Det var en sauce kogt på skallerne fra de jomfruelige hummere, schallotts, selleri, hvidvin og masser og igen masser af rendyrket kærlighed. Der var dømt ren lækkerhed og selvforkælelse.

Den forunderlige avokado

Ved Madbloggersymposiet var der jo en del sponsorer. En af dem gav os en flaske olie med hjem. De hedder Olivado og laver bl.a. avokado olie.

Af med låget og snuden så langt ned i flasken som overhovedet muligt. Ahhhhhh den dufter jo herligt! Et par dråber i hånden, varme dem op og så er det tid til at smage på sagerne. De har ramt helt og aldeles plet. Det her er avokado på flaske!

Nå, den skal jo så bruges på noget sjovt! Jeg har en rød grape liggende som jeg købte i et meget falsk håb om, at skulle begynde at spise sundere morgenmad og motionere noget mere og alt det der, men øhhhh den vil i hvert fald gerne bruges nu. Så kan vi starte på det andet der, på mandag.. Kylling, avokado, grillede rugbrøds crutons og brøndkarse bliver de andre komponenter til denne forunderlige avokado frokost.

Og det er åhh så yndigt at følges ad! Den fade avokado nuance fra olien er nemlig som skabt til den bitre røde grape, den sødlige kylling, den skarpe syre fra brøndkarsen og det sprøde rugbrød.