Frankofil kagefest

For et par uger siden var det den ældste storebrors fødselsdag – hurra! Han ville frygteligt gerne have et bugnende frankofilt kagebord – men så igen, hvem katten vil ikke gerne have det?! Det betød jo så, at samtlige familiemedlemmer tog udfordringen op og insisterede på at smide den lækreste sag på bordet. Der var både en tarte tatin med syrlige æbler fra haven, en fragilite med nougatcreme og friske brombær, en mazerinkage (yes, den der syntetiske tankstationskage, bare i hjemmebagt version og uden syntet!), en sprød hindbærtærte og så en Gateau Marcel med granatæblekerner. Hvilken stod jeg mon bag?Gateau Marcel a la Louilicious Continue reading “Frankofil kagefest”

Reklamer

Den sødeste forglemmelse: kokosmakronen!

Kokosmakroner 1

Ind i mellem får man nogle geniale indslag. Det gjorde jeg for eksempel forleden, da jeg med meget stor glæde og ligeså mundvand, kom i tanker om kokosmakronen. Åhhhh lille kokosmakron, hvordan kunne jeg dog glemme dig i så forfærdeligt mange år?! Continue reading “Den sødeste forglemmelse: kokosmakronen!”

Æblekavalkaden – part 1

Efteråret har klasket sin store fugtige lap ned over København, ellers er der en eller anden der har danset en sindssygt vild regndans. Nuvel, årstiden byder jo som bekendt på blandt andet æbler. De er over alt for tiden og i  virkelig mange forskellige former og farver. De ligger der og råber på at blive slæbt med hjem og fortæret på den ene eller den anden vis. Derfor starter vi hermed en vaskeægte æblekavalkade! Juhuuuu (det er i hvert fald det jeg tænker og håber, naturligt nok, at du gør det samme). Lad os snuppe en leksi æblekage til en start – du ved, lægge lidt blødt (blidt? Hmmm.. Eller siger jeg mon blødt fordi man bliver lidt blød på sidebenene af kage?) ud. Jeg var et smut nordpå for at lette moderens nabos fine æbletræ for frugter. Æblerne blev senere budt hjerteligt velkommen til køkkenet med det fine røde gulv. De fik her, på groveste vis, snittet frakken af og blev skåret i mindre mundrette (lækkert ord!) stykker og plopset ned i en helt regulær sandkagedej. Ahhhh regulær og regulær er muligvis for meget sagt, den var lige piftet lidt op med en kraftig chokolade, poppy seeds (bedre kendt som birkes, men jeg synes at poppy er langt bedre beskrivende for de sjove små frø) og blot en anelse anis.

Et smut i krematoriet, køle køle af og indtag den så, med enten en fuldfed crème fraîche eller den dejligste double creme du kan opstøve!

Rigtig god fornøjelse med dit delikate æbleefterår!

//Louilicious

Cookielicious

Cookies. Er det helt ærligt ikke bare overdimensionselle småkager der prøver at være en kende hipstersmarte ved, at beholde sit engelske navn? I min verden jo, og det gør mig i og for sig intet – det er jo sprødt og sødt og blødt på samme tid! Der er rigelige mængder smør, rigelige mængder valnødder og ligeså chokolade af en bedre kvalitet. Der er grovvalsede havregryn og blødt hvedemel. Godt med vanilje og en anelse orange zest for friskhed. Mixe mixe, et smut i krematoriet, en tur ud i det Københavnske efterår til afkøling og vupti, så er du cookielicious klar!