Efteråret når det smager bedst (æblekavalkaden part 3)

De danske skove vrimler for tiden med smukke farver og masser af svampe. Jeg snublede over en ordentlig bunke fine fine tragtkantareller. Nogle af dem valgte at smutte ned i en stuvning og ind i en crêpe-dyne for at putte med nogle syrlige æbler, citrontimian og en masse efterårsrarhed. Det der med nuancerne af en skovbund i herlig harmoni med det syrligt sprøde æble, er bestemt efteråret når det smager aller aller bedst! Men du skal skynde dig i skoven inden frosten kommer, hvis du vil have snitterne i nogle svampe.

Enjoy!

//Louilicious

Reklamer

Bambi på skovtur

Dådyr nedlagt ved faderens (hårde?) hånd (umiddelbart ville jeg tænke, at han løber rundt i skoven med en dolk i flaben og nedlægger vildtet, men nu har jeg jo set hans geværer). Perfekt rosa. Ingen tilsat smag andet end sig selv, skoven og lidt salt. Kantareller stegt i beurre noisette (på dansk bedre kendt som brunet smør – men er det mig, eller lyder det bare pænt fladt og en kende bondsk – no offence!) og citrontimian. En vildtglace, reduceret fra en fond der havde hygget sig i knap et døgn. Sprøde, glaserede sommerrødbeder. Tyttebær, samlet i en svensk skov, syltet og fantastisk til det sødlige kød.

Det er da Bambi der er på skovtur! Men jeg lader billedet donere resten af ordene………

Pestoens snappy comeback

For mit vedkommende er sommeren nu rykket ud af Københavns lumre gader. Op ad kysten til faderens hus; hans bette hvalp skal passes, mens han er ude i den store verden og opleve sommeren sammen med sin bedre halvdel. Men som jeg nu efterhånden har omtalt nogle gange som her, her og her, så bugner hans have jo af alskelsens lækkerier! Og i dag kastede jeg mig så i grams med den overdådige urtehave.

Det var ikke nemt, men jeg holdt mig i skindet og tog blot ruccola og citrontimian. Mixede dem med mandler, valnøddeolie, en sjat æblecidereddike, en smule hvidløg, lidt vellagret parmesan og salt. Voila, leksi beksi pesto på køl.

Jeg er udemærket klar over hvad det er du tænker lige nu!! “HA, hvor top ’90er agtigt, at hun laver pasta pesto!” Ja, mine damer og herrer, jeg vil på ingen måde prøve at benægte det, men det må da siges at det er noget af et snappy comeback fra pestoens side! Og hvis du nu skal være helt ærlig, så bliver du jo nødt til at indrømme, at du, når alt kommer til alt, også selv er ret glad for pasta pesto.

Jeg fandt sågar nogle jomfruhummerhaler i faderens fryser og vendte i pasta-pesto-baduljen. Så bliver det da næsten ikke mere sommer agtigt på nordkysten!