My funny valentine, my comic valentine

Valentines. Mediernes gigantiske kærlighedsfest står og hamrer på døren om et kort øjeblik med de rødeste roser, de skarpeste hjerter og ikke mindst de sødeste sager! Og netop de sødeste sager tager vi fat på i dag. Det handler om den ultimative kærlighedskage, nemlig en Red velvet cupcake! Den er rød, den er blød og det er 100% rå kærlighed!

På utallige opfordringer(pæne som meget mindre pæne), kommer så oven i købet den first ever deciderede opskrift – My oh my! Og jeps, du læste helt rigtigt: en decideret opskrift!

Godt så, det er noget af et udstyrsstykke så frem med Margrethe skålene og din køkkenvægt, din flotte håndmixer (nu har jeg jo ikke selv en KitchenAid, men er du så heldig at have sådan en rasende flot satan, så frem med ham).

I skål 1 sigter du: 530gr mel, 1,5tsk bagepulver og et nips salt.

I skål 2 pisker du: 3dl kærnemælk, 1spsk eddike, indmaden af 1 vaniljestang og 2 æg.

I skål 3 mixer du: 30gr virkelig god kakao og 100ml rød frugtfarve(det er ca. 3 små flasker) mix det sammen til en pasta.

Så er det frem med håndmixeren til skål 4 hvor du blander 180gr smør med 350gr flormelis. Når det er mixet ordentlig sygt sammen tilsætter du 1/3 af skål 1. Mixe mixe, tilsæt ½ af skål 2, mixe videre og så endnu 1/3 af skål 1. Rør det sammen til en fin dej og tilsæt så resten af skål 2 og efter lidt mixeri resten af skål 1. Når det ser fint ud tilsætter du hele skål 3 og sørger for at der ikke er nogle kedelige striber i dejen. Ned i cupcakeformene, ind i krematoriet ved 175grader i 20-25 minutter. Når de kommer ud, skal de være ordentligt afkølede før du klasker frosting på dem. I frostingen bruger du 1 pakke cream cheese af neutral smag(med mindre du selvfølgelig godt vil have en frosting der smager lidt af krydderost..) 120gr smør og 475gr flormelis, indmaden af en vaniljestang og et nips salt. Det er en god ide at lade frostingen sætte sig inden du slår dig løs  ovenpå dine cupcakes.

God fornøjelse og sweet comic valentine!

Karameller rimer på….

deller…..! December er netop landet i dag. Det betyder varme, glæde og kærlighed – or at least so they say! For er December ikke, for de flestes vedkommende, 25 latterligt hektiske dage med for meget fed fedtet mad, elendig snaps, syntetisk tysker-konfekt og for dårlig samvittighed over den massive indtagelse af førnævnte?! Well, jeg har lavet nogle karameller der forhåbentlig kan forsøde det lidt – om ikke andet smager de bare, sådan helt gammeldags, godt!

De består af en lys sirup, sukker, smør, fløde, en smule citron zest og saltede mandler. De saltede mandler puttede jeg i fordi jeg ellers synes, at flødekarameller bliver virkelig fade i det og det føles som om de vokser i munden, det samme kan siges om citron zesten. Skal du lave karameller (hvilket jeg varmt kan anbefale dig at kaste dig ud i) må du hellere anskaffe dig et sukkertermometer ellers virker et stegetermometer også fint. Det er ikke svært overhovedet, det kræver blot en ordentlig portion tålmodighed! Så afsted du fløj ud til dit køkken og kast dig ud i karamellernes verden! De klistrer en del(sjovt nok!) så du kan med fordel vende dem i flormelis når du skærer dem. Og husk endelig at pakke dem ind. Jeg pakkede disse frække banditter i film, ned i en kagedåse og opbevarer dem i køleren.

Mmmmakroner – nu med fyld

Jeg skulle lave en mayo, men var så tilstrækkelig distræt i supermarkedet, at jeg kom hjem med pasteuriserede hvider i stedet for blommer. Crap! Så må man jo stille sig over i den kreative skammekrog og finde på noget tjuhej man kan bruge sine fejlindkøbte hvider til. Well, de er søde, de er afhængighedsskabende, de ser ualmindeligt romantiske ud og så er de lette at både lave og spise. Vi har bevæget os ud i Parisiske makroner – også kendt som macaroons.

Opskriften hedder 110 gr mandelmel, 210 gr flormelis – mixed sammen og husk nu, at hvis du selv laver din mandelmel, så tør lige mandlerne i ovnen inden du maler dem. 4 hvider, 50 gr sukker og et bette drys salt. Saltet får hviderne til hurtigere at sætte sig, men det er altså virkelig virkelig lidt vi snakker om, måske en 3-4 korn. Mandel+flormelis vendes i de fluffy hvider, over i en sprøjtepose, på bagepapir i små dutter i ca 2cm i diameter og så i den forvarmede ovn på 100 grader. De skal have et eller andet sted mellem 30 og 40 min. Normalt ville jeg være en flab og sige, at de skal have til de er færdige…. Meeeen eftersom dette jo er den første helt reelle opskrift med nøjagtige mål og det hele, må jeg vel hellere være flink.

I mens de hyggede sig i ovnen, kastede jeg mit fyld sammen – den bestod af marscapone, smør, flormelis og storebrorens jordbær/rabarber marmelade – også over i en sprøjtepose med dig. De afkølede makroner fik et skud af denne fuldfede lækkerhed og så en makron mere på toppen  og voila, der har du en ægte Parisisk makron som Pierre Hermé ville være meget stolt over!

De hvinende søde makroner kombineret med den syrlige rabarber creme gik op i en højere enhed og smagsløgene kaldte på endnu en og endnu en og endnu en…..

Rabarbere i flæng

Rabarberene gror som ukrudt i faderens have. Så i en stor tykbundet gryde fyldt med rabarbere, sukker, vanilje og lidt vand lagde jeg ud med en helt simpel kompot. Mens den stod og boblede i gryden, gik jeg i gang med en helt simpel pund-til-pund sandkage hvori jeg også puttede lidt lavendel og marcipan. Kompotten blev let afkølet og noget af den vendt i kagedejen.

En anden portion røg over i en kasserolle og boblede videre med fint hakket ingefær og et let drys allehånde. Idéen var, at reducere det der var kompot så meget, at den ville blive til en tyk klistret masse. Den hyggede sig i 3 timer inden den kom på glas. Det fungerer utrolig godt!  Jeg vil bruge rabarber reduktionen til tørre oste, vildt og hvad der nu ellers falder mig ind.

En helt tredje portion af kompotten gik til at lave en trifli. Normalt ville jeg bruge flødeskum vendt med en konditorcreme, men af mangel på både pasteuriserede blommer og fløde (den havde jeg jo gnasket i mig tidligere på den lune kompot..), ville det blive pænt svært. Så jeg fandt en fuldfed græsk yoghurt i køleren. Sødede den med flormelis, smagte til med vanilje og op i et glas med makroner (jeps, man skal aaaaaltid have makroner liggende!) søbet med en aldrende portvin, rabarber kompotten og så den her snedige og alt for ‘sunde’ wannabe creme – igen og igen og igen. Ind i bilen, hunde-basse, den ældste storebror og jeg selv og så på udflugt ned til mormoren. Hun blev rasende glad for triflien (trifli er en af hendes yndlings desserter) og så naturligvis for at se os.