Den første forårs picnic

Solen titter frem på en lyseblå forårs himmel og varmer alt! Blomsterne myldrer frem fra en let optøet jord og skudene på samtlige træer, er mere end klar til, at springe frem med deres spæde grønne forårsfarver. Folk er forårskåde og København er fantastisk! Det må i sandhed siges, at det snart er tid til picnics. Derfor, pak en kurv, frem med et par tæpper og find så en bænk i parken eller smut ud på en kanalrundfart! Jeg bagte  rugbrødsboller og fyldte dem med alskens lækkerier: trøffelpasta, karse, radicchio, lynsyltede røde peber og selleri og så en citrusmayo til en hakket blanding af kalv og gris. Det kunne faktisk ikke have været en bedre første forårs picnic! Skynd dig ud i det gode vejr.

Reklamer

Grissebassen med forårsfornemmelser

En ordentlig omgang grissebasse havde fundet vej til mit bette Vesterbro køkken. Jeg gloede på ham, han gloede på mig og vi blev ret hurtigt enige om hvad der skulle til at ske: Han skulle fyldes med forår! Derfor, blødt godt saltet smør, helt frisk og forårsgrøn timian, et par ansjos fileter og peber blev mokket godt sammen og fyldt ned i den lomme grissebassen nu havde fået. Og så kom de! Ferskenerne! Det var dem der jeg syltede i sommer.. Og hold nu op hvor var de bare gode! Rimpet sammen med en snor og så på ferie i krematoriet. Til ‘bassen serverede jeg en lakrids sauce og nogle andre ting.. Men den vage lakridssmag i kombination med den saftige forårsgris og noterne af underspillet sommer blandet med lavendel, vanilje og kardemomme sad lige i øjet!

I frækt forårs selskab

Det vækker nogle stærke minder fra barndommen – på både godt og ondt. Blomkålssuppen. Det har taget mig en rum tid, at rigtig værdsætte den. Og så her forleden forsøgte jeg mig med den endnu engang – og jeg må indrømme, at jeg blev glad! Ja faktisk, overraskende glad. Når jeg tænker tilbage på den aften, bliver jeg stadig overrasket over hvor begejstret jeg blev! (og måske en lille smule skræmt, eftersom jeg var alene…) Nå, der var blomkål, friske ærter, trøffelolie og kærlighed.

Noget af blomkålen fik en tur på mandolinen og hoppede ned i en skål og hyggede sig med trøffelolien (Uh la la!). Den resterende blomkål blev til suppe som fik et skud hvidvins eddike, for ligesom at afrunde smagen på bedst mulig vis. Blomkålen i trøffelolien sprang kækt op på suppen i frækt forårs selskab af de nybælgede danske ærter. Det var satanedme godt!