Highclass cowboytoast extravaganza

Den ældste storebror og hans bedre halvdel var en tur under varmere himmelstrøg, mens det stadig var hamrende koldt her i Norden. Da de vendte snuderne hjemad, havde de fanget mig en dåse foiegras – jeg tænkte ‘herligt! den skal nok blive til noget sjovt’ og hvad er sjovere end en highclass cowboytoast extravaganza?! Og så især ovenpå nogle ekstremt hårde, men ualmindeligt festlige og Roskilde opvarmende Distortion dage. Det kan kun blive godt! En blanding af ko og grissebasse rørt med foiegras’en, lidt trøffelpasta, et æg, et drys salt og et skud peber, lidt havregryn, lidt af de der syltede citronder, lidt frisk rosmarin og en hulens bunke kærlighed. Schallotts der bliver bløde med lidt hvidløg og en bette ansjos. Brød fra den yngre storebrors ferme bagehånd, grillet og smurt med en grovkornet sennep, siden belagt med en skive Vesterhavsost. Et par af de grønneste asparges der har hygget sig i hindbæreddike og olivenolie af en bedre karakter og bummelum we’re in business! Jeg må sande, at dette MÅ være den bedste kur mod tømmerbasser og en lidt for festligt ramt krop (hmm distortet body..?). Enjoy!

Et sæt dampede spætter, tak!

Her den anden dag, en ligegyldig søndag eftermiddag der var kraftigt præget af tømmermænd og 1. maj, vandrede jeg hvileløst rundt henne i Netto i et par timer. Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig før har præsteret at bruge så mange timer i Netto!  Der røg ting og sager ned i kurven, de samme ting og sager fløj tilbage på hylden hvorefter helt nye ting og sager hoppede ned i min kurv. Der var dadeltomater af den økologiske slags, en aubergine, en zucchini, peberfrugter i flere fancy farver (kan du mærke hvor det bærer henad?), dåsede ferskner – ja ja, tænker du sikkert, hold da kæft hvor klamt! Sylt dem dog selv din doven-lars! Men men men, det er vel bare min måde at vedholde suspence! Dåsefersken historien kommer snart!-  Egentlig havde jeg helt vildt meget lyst til et stort, beskidt, mandhaftigt stykke af en stor brunstig okse, men det skulle åbenbart ikke være sådan. I stedet faldt valget på en bette, fimset, feminin lille spætte af den rødeste slags. Oh well, tænkte jeg, et par spætter på den dampede måde med en saftig ratatouille – jeps, masser af kærlighed! Det endte med at blive meget provencalsk inspireret, med masser af frisk rosmarin og lækkerhed. Den fine, både struktur og smag i det hvide fiskekød, går genialt med sådan en aromatisk ratatouille! Det sagde haps og så stod den på playstation resten af dagen.