Små delikate forårs pakker

Ahhh forår! Der er ikke meget der kan måle sig med den spirende, sprøde kådhed der følger med de første lunende stråler fra solen. Og efter mange måneder med tunge gryderetter fyldt med langtidstilberedt velsmag, er det tid til friske nuancer. Derfor blev der sat gang i den helt store dumpling produktion. dumpling produktion Continue reading “Små delikate forårs pakker”

Varer julen virkelig lige til påske?

Det der med at julen varer lige til påske, er det i virkeligheden en lam undskyldning for at man så kan lege foie gras gås hele vinteren og proppe sig selv med julens fedtede goder frem til påske? Og varer påsken i så fald lige til julen?! Man kunne godt ønske sig det, for det er et slaraffenland af frisk og sprød lækkerhed. Påsken bestod nemlig i år, af rigelige mængder stenbiderrogn som ham den gamle nærmest havde fået smidt i nakken(klamt udtryk, ved nærmere eftertanke!) nede på havnen. påske 1 Continue reading “Varer julen virkelig lige til påske?”

En kæk hummerbasse

Moren har droppet den regnfulde danske sommer og er taget til varmere himmelstrøg. Så hendes hus, blomster og missekat skal passes, derfor er jeg taget nordpå. Jeg daffede en tur på havnen og snakkede med fiskefar. Han havde ikke flere hjertemuslinger, som jeg troede jeg havde allermest lyst til. Tilgengæld tilbød han mig den friskeste kække hummerbasse! En sprød sommer sauté af en lækker røget bacon, schallotts, lidt hvidløg og citrus zest, en sjat hvidvin, lidt hummerjuice og et bette skud hvidvinseddike og så de der fantastiske frisk bælgede sommer ærter, som er så søde og sprøde at det halve kan være nok. Vende vende med den kogte og  afskjoldede hummerbasse, mynte fra haven og så løb mine tænder ualmindeligt meget i vand!

Grissebassen med forårsfornemmelser

En ordentlig omgang grissebasse havde fundet vej til mit bette Vesterbro køkken. Jeg gloede på ham, han gloede på mig og vi blev ret hurtigt enige om hvad der skulle til at ske: Han skulle fyldes med forår! Derfor, blødt godt saltet smør, helt frisk og forårsgrøn timian, et par ansjos fileter og peber blev mokket godt sammen og fyldt ned i den lomme grissebassen nu havde fået. Og så kom de! Ferskenerne! Det var dem der jeg syltede i sommer.. Og hold nu op hvor var de bare gode! Rimpet sammen med en snor og så på ferie i krematoriet. Til ‘bassen serverede jeg en lakrids sauce og nogle andre ting.. Men den vage lakridssmag i kombination med den saftige forårsgris og noterne af underspillet sommer blandet med lavendel, vanilje og kardemomme sad lige i øjet!