Citron gnubberen

Jeg har været en tur i de varme lande, der plukkede jeg nogle rasende fine citroner. De er blevet brugt til lidt af hvert og de sidste 4-5 stykker synger lidt på sidste vers. Det ville jo være en enorm skam, at kyle sådan nogle lækkerheder efter baggårdskattene, så jeg besluttede at sylte dem inden de nåede det før nævnte kedelige stadie. Du bruger 1stk ret stort meget meget rent glas – husk at  låget også skal være über rent! Og sving så lige en gang Atamon rundt i glasset. Frem med en kasserolle, plask lidt vand i og godt med salt(ret meget salt). Boble boble til salten er opløst. Mens saltlagen hygger sig med at gå i opløsning, gnubber du citronerne så de er lige så fint rene som dit glas. Du laver nogle dybe snitsår i dem og gnubber dem endnu en gang – men nu med fint salt. Få det godt ind i citronderne(udtal: sitrånderne), så blir’ det nemlig bedst. Prop det meget meget rene glas med de gnubbede citronder og hæld dit boblende saltvand over den. Lad hele molevitten køle lidt inden du kaster dem i køleren, hvor de skal stå i mindst 2 uger før de er sjove at bruge. Og ja, der kommer jo helt sikkert og meget snart endnu ensprutte historie – denne gang med de syltede citronder! – og her og her er der endnu en af de der historier om de her rasende lækre citroner!

Åhhh lille fersken!

For en rum tid siden indkøbte jeg nogle dåsede ferskner. De blev jo frosset og brugt på noget af en fersken fest. I samme åndedrag lovede jeg, at sylte nogle ferskener selv. Nu er tiden så endelig kommet til fersken syltning – woohoo! Sådan helt russisk agtigt, så æææælsker jeg alt syltet (med nogle undtagelser dog)!

Stenen skal ud, det er ret simpelt – et snit, et twist og vupti, ude er stenen. Skindet skal naturligvis også af ferskenerne, så ligesom med tomater blancherer jeg dem ganske kort, dumper dem i koldt vand og så kan skindet lige så snildt glide af.

Rørsukker sirup, blancherings vandet, kardemomme, en vaniljestang, lidt lavendel og en hulens masse kærlighed! Boble boble og så ned i glasset hen over de twistede, stenfri, afskindede ferskener. De må godt beholde noget bid – synes jeg i hvert fald. De ser helt vildt fine ud, men jeg har jo, af gode grunde, ikke den fjerneste idé om de smager lige så godt som de ser ud. Nu skal de stå og hygge sig et stykke tid, og bare ta’ det helt roligt! Jeg vender flygtigt(frygtigt?) tilbage med hvad jeg har brugt dem til og om de smagte ligeså lækkert som de ser ud til.