Djævelsk dejlig kødfest

Forleden lavede jeg roastbeef  – kun til mig. Det var en djævelsk dejlig kødfest og selvfølgelig var der jo djævelsk meget dejligt kød tilbage – så jeg ville lave en frokost sandwich. Jeg havde modtaget en portion frosne bagels i en lækker fuldkornsversion, som jo hellere måtte blive afprøvet.

Ind i den lune bagel kom der roastbeef helt tyndt skåret, lyn-syltede røde og gule pebre med en lille berøring af chili og hvidløg, en herligt pebret ruccola og så en mayo rørt på grovkornet sennep og avokado olie! Avokado nuancen kom helt og aldeles til sin ret mellem det djævelsk dejlige kød, det let spicy fra pebrene og det pebrede fra ruccolaen. Det var en genial sandwich at nyde i det Vesterbroske efterår!

Lille, men luksuriøst lurvet

Jeg må i sandhed bøje hovedet i enorm skam og erkende, at det er 11 dage siden jeg har lavet det mindste. Jeg har været et helt andet sted mentalt end i mit kærlige køkken, fordi min veninde blev kørt ned forleden, mens vi cyklede sammen ude på Bryggen. Det har taget noget tid at bearbejde, og så i dag inviterede den yngre af de to storebrødre mig ud til morgenmad. Og der gik “startskuddet”! Jeg fik blod på tanden igen, blod på tanden til at anmelde det her lille, luksuriøst lurvede Vesterbro sted.

De bor på hjørnet af Valdemarsgade og Sdr. Blvd og har stedet fyldt med gevirer fra det ene og det andet dyr. Jeps, det er nemlig Dyrehaven vi snakker om. Det var engang – som så mange andre Vesterbro steder – et værtshus, der hvor Lis og Hans-Jørgen kom og drak deres daglige gyldne damer. Nu er Lis og Hans-Jørgen skiftet ud af de kreative hoveder fra Vesterbro. Stedet er dejlig uprætentiøst med en helt og aldeles nede-på-jorden atmosfære. Stemningen sættes herligt afslappet af bløde reggae toner og den morgentrætte tjener, der slumrer rundt i sine basket-shorts. De kreative Vesterbro hoveder, sidder spredt rundt mellem gevirerne med hver deres computer og arbejder.

Min bror og jeg bestiller begge en Morgenmad III, der består af et blødkogt æg, en avokadomad og en ostemad. Ægget er kogt helt perfekt – intet klamt hvidt snalderværk og ingen hård blomme. Der kom purløg, salt og ristet rugbrød til ægget. Ostemaden var standard, men dog havde osten lidt mere smag end en triviel mellemlagret skæreost. Den kom på en ordentlig humpel ristet rugbrød. Avokadoen kom på samme tykke ristede rugbrød som osten. Den var prydet med dadeltomater, radiser, purløg og friskkværnet peber. Smagen var god, men den kunne dog godt have brugt lidt mere syre, fx i form af et lag grovkornet sennep.

Jeg har været på Dyrehaven mange gange, men aldrig spist morgenmad der. Det var virkelig godt og det er så afgjort ikke sidste gang jeg spiser min morgenmad der! Stedet bør måske overveje at anskaffe sig nogle lidt mere praktiske æggebægre. Vores æg blev serveret i sådan nogle metal kopper børnehavebørn drikker saftevand af. Så det og det med avokadoen og den manglende sennep må være de eneste ting jeg kan sætte fingeren på. Slå et smut forbi dem og prøv deres morgenmad!

Ren Rock!

Roskilde Festival tærer hårdt på kræfterne! Faktisk så hårdt, at selv de mest hårdkogte pressefotografer må trække stikket ud ind i mellem og erkende, at de blot er mennesker. De må sætte sig ned i varmen, slå koldt vand i blodet og få noget at spise. Rockphoto fotograferne på Roskilde i år var på ingen måde anderledes. Og dem skulle jeg naturligvis lave mad til! Derfor havde jeg besluttet,at de virkelig skulle forkæles den sidste dag, søndag, og lavede rene rock burgere. Rødløg, agurk, tomat, feta og persille blev vendt med citron og et skvæt olivenolie og fik lov til at stå og komme hinanden ved, mens jeg rørte en mayo på grovkornet sennep. Jeg havde fået fingrene i noget amerikansk flanksteak – saftigt, mørt og fuld af smag! Det blev stegt på mine 2 blus i en skurvogn midt i sommeren og midt i Roskilde festivalens mangfoldige kærlighed. Jeg havde fået fat på nogle store grove boller, mayo på, frisk sprød spæd spinat på, urterne der havde fået lov at komme hinanden ved på, kød på, lidt mere mayo og så toppen af bollen. Pakke pakke pakke ind i folie og server for de glubske fotografer! De blev ikke andet end glade og gav mig da også et ordentligt skulderklap med på vejen!

Foto: Jens Dige