Franske fornemmelser

Mon Dieu! En rum tid er fløjet afsted og Kongeørnen og jeg har udvidet husstanden med en babyørn – som pudsigt nok bliver kaldt for Skinken. Nu tænker du helt sikkert noget i stil med “Oh no, nu kommer hun kun til at snakke om babymad”. Men frygt ej, der kommer ikke noget babymad her – for nu ihvertfald. Continue reading “Franske fornemmelser”

Reklamer

Lidt mere snydesommer i munden

Det er stadig lidt varmt – hvis man vel at mærke, rammer et hjørne kun med sol, uden blæst. Derfor snyder jeg mig lige til en anelse mere sommer i munden! Der findes næsten ikke noget mere sommerligt læskende, kølende og mættende på den der virkeligt rare måde, end en gazpacho. Snydesommersuppe Continue reading “Lidt mere snydesommer i munden”

Boeuf bernaise, nu som kanapé

Boeuf berna' 4Landet ligger således, at jeg er en af der der folk, der er vilde med mad i kanapé størrelse. Ja ja, det er vel sagtens et fornemt og nok også en anelse dekadent et ord, så lad os da bare forsøge hvordan de andre ord, for den selv samme fristelse, ligger i munden: Pindemad. Tapas. Ferniseringsmad. Hapser. En mundret bid. Nej vel?! Continue reading “Boeuf bernaise, nu som kanapé”

Patépatépatépatépaté og sure løg

Den yngre af de to storebrødre kom forbi forleden aften, og havde en pakke under armen! Lidt á la dengang han kom med den frosne hummer. Denne gang havde han opstøvet en pakke frosne andelevere! Og så står den jo på store paté-dag.

Hinder og andet klamhed skal fjernes fra de små fine levere, og så steges forsigtigt i andefedt med frisk timian. Bagefter en go bunke schallotts på panden sammen med lidt hvidløg, som så får lov at soppe i portvin mens den reducerer. Under reduktionen hoppede et par stjerneanis ned og hyggede sig med løgene. Hele baduljen i en blender (på nær stjerneanisen selvfølgelig) , i kokotter og så på køl. Mens de kølede syltede jeg rødløg i en hindbær eddike.

Og voila, andeleverpaté med hindbærsyltede rødløg! Uha da det er dejligt at hapse!