En jomfruelig trøffel

Det var pasta fyldt med trøffelpasta og marscapone. Det var de mest jomfruelige hummere. Det var en salt parmesan, en pebret brøndkarse og en parfumeret trøffelolie. Det var en sauce kogt på skallerne fra de jomfruelige hummere, schallotts, selleri, hvidvin og masser og igen masser af rendyrket kærlighed. Der var dømt ren lækkerhed og selvforkælelse.

Pestoens snappy comeback

For mit vedkommende er sommeren nu rykket ud af Københavns lumre gader. Op ad kysten til faderens hus; hans bette hvalp skal passes, mens han er ude i den store verden og opleve sommeren sammen med sin bedre halvdel. Men som jeg nu efterhånden har omtalt nogle gange som her, her og her, så bugner hans have jo af alskelsens lækkerier! Og i dag kastede jeg mig så i grams med den overdådige urtehave.

Det var ikke nemt, men jeg holdt mig i skindet og tog blot ruccola og citrontimian. Mixede dem med mandler, valnøddeolie, en sjat æblecidereddike, en smule hvidløg, lidt vellagret parmesan og salt. Voila, leksi beksi pesto på køl.

Jeg er udemærket klar over hvad det er du tænker lige nu!! “HA, hvor top ’90er agtigt, at hun laver pasta pesto!” Ja, mine damer og herrer, jeg vil på ingen måde prøve at benægte det, men det må da siges at det er noget af et snappy comeback fra pestoens side! Og hvis du nu skal være helt ærlig, så bliver du jo nødt til at indrømme, at du, når alt kommer til alt, også selv er ret glad for pasta pesto.

Jeg fandt sågar nogle jomfruhummerhaler i faderens fryser og vendte i pasta-pesto-baduljen. Så bliver det da næsten ikke mere sommer agtigt på nordkysten!