Et slaraffenland af frugt: apfelstrudel

Slaraffenlandet af frugt fortsætter sin lystige gang i det Københavnske efterår. Denne gang stod den på apfelstrudel! Og helt ærligt, er alt så ikke bare en lille smule sjovere på tysk?! Well, jeg må for et kort øjeblik bøje hovedet i stor skam, og indrømme at jeg skar et hjørne og snød en anelse. Jeg brugte en af de der snedige købe butterdeje. Tilgengæld fik den så meget rendyrket kærlighed, at det ikke gjorde det store. Æbler er jo sjovt nok hovedingrediensen i sådan en sjover som en apfelstrudel. Derfor, frakken af æblerne, æble skåret i bitte stykker og ned i en stor gryde med lidt citrus, lidt sukker og et par vanilje stænger. Jeg er en af dem der, der har taget stilling til hvordan jeg bedst kan lide min æblekompot: helt blød og fin i konsistensen. På traditionel vis, klasker man en creme hen over sin strudel når den bliver serveret; jeg puttede den ned i – cremen altså. En muffinform, butterdej, groft hakkede mandler, rosiner der har soppet i calvados natten over, den her helt bløde og fine æblekompot og så en skefuld creme. Ind i krematoriet, ud i efteråret og køle og så sagde det HAPS på bedste tysker maner!

Reklamer

Æbler og valnødder og choko

Sådan nogle æbler der har ligget et par dage for længe og er blevet melede, kan kun bruges til een ting: æblegrød! Masser af vanilje, lidt citron zest og et skvæt af juicen. Jeg kan godt lide min æblegrød helt fin, derfor passerer jeg den altid. Mixet med valnødder og fint hakket chokolade blandet ned i min muffindej, som havde fået stift piskede hvider og ingen anden væde end æblegrøden. Bage bage og så siger det haps!

..with a cherry on top!

Manhatten style cherry cheesecake! I denne omgang puttede jeg en ordentlig badulje vanilje og citron zest. Det gav kagen en let og lækker friskhed, hvor en sådan type kage ellers godt kan lægge sig som en ordentlig madbaby i maven. Men guffeliguf for en omgang kærlighed den her blev til..

Det er fantastisk tidskrævende fordi man konstant skal vente på, at de forskellige lag enten sætter sig eller køler så man kan arbejde videre med det næste lag.

Men det langsommelige projekt er sendt godt på vej når du skærer det første stykke og ser hvor fint lagene ligger.

Når du så tager den første bid, tænker du overhovedet ikke på hverken tid eller sted. Det er ren nydelse with a cherry on top!

Rabarbere i flæng

Rabarberene gror som ukrudt i faderens have. Så i en stor tykbundet gryde fyldt med rabarbere, sukker, vanilje og lidt vand lagde jeg ud med en helt simpel kompot. Mens den stod og boblede i gryden, gik jeg i gang med en helt simpel pund-til-pund sandkage hvori jeg også puttede lidt lavendel og marcipan. Kompotten blev let afkølet og noget af den vendt i kagedejen.

En anden portion røg over i en kasserolle og boblede videre med fint hakket ingefær og et let drys allehånde. Idéen var, at reducere det der var kompot så meget, at den ville blive til en tyk klistret masse. Den hyggede sig i 3 timer inden den kom på glas. Det fungerer utrolig godt!  Jeg vil bruge rabarber reduktionen til tørre oste, vildt og hvad der nu ellers falder mig ind.

En helt tredje portion af kompotten gik til at lave en trifli. Normalt ville jeg bruge flødeskum vendt med en konditorcreme, men af mangel på både pasteuriserede blommer og fløde (den havde jeg jo gnasket i mig tidligere på den lune kompot..), ville det blive pænt svært. Så jeg fandt en fuldfed græsk yoghurt i køleren. Sødede den med flormelis, smagte til med vanilje og op i et glas med makroner (jeps, man skal aaaaaltid have makroner liggende!) søbet med en aldrende portvin, rabarber kompotten og så den her snedige og alt for ‘sunde’ wannabe creme – igen og igen og igen. Ind i bilen, hunde-basse, den ældste storebror og jeg selv og så på udflugt ned til mormoren. Hun blev rasende glad for triflien (trifli er en af hendes yndlings desserter) og så naturligvis for at se os.