Hip hip hurraaa med sne på

Så fyldte Louilicious.com 1 helt år! Der er sket usandsynligt meget i det forgangne år. Der er lavet en masse lækkerier i det bette kreative værksted, som jo er mit Vesterbroske køkken med det kærlige røde gulv. Billederne på siden har udviklet sig fra at være -og lad mig bare sige det som det er: ret ækle og intetsigende, til at sprudle af saft, kraft og kærlighed! Og fordi det nu er en ganske særlig fødselsdag, serverede jeg en særligt lækker kage: en klassisk chokolade fondant! Den er lille men kraftig, den er hård men blød og så er det da uden tvivl den bedste fødselsdags kage man kan forestille sig! For at friske den tunge chokolade lidt op, kom der en fin citron-sne til. For at lave sne, skal du have fat i malto (mere info om dette geniale pulver følger på et andet tidspunkt). Det var friskt og lækkert og meget kærligt! I dagens anledning har jeg sågar lagt en opskrift ind på denne fabelagtige kage! Glædelig fødselsdag!

60gr usaltet smør + lidt til formene; 1 spsk kakao; 60gr chokolade med et højt kakao indhold; 1 æg + 1 blomme (husk nu, at de skal være pasteuriserede, med mindre du føler dig ekstra vovet); 60gr sukker; 1 spsk hvedemel

1: forvarm krematoriet til 200 og smør dine forme med blødt smør og drys med kakao (hæld den sidste kakao væk, så den blot hænger fast i smørret)

2: over et vandbad smelter du smør og choko.

3: mens din choko smelter sammen med smørret, pisker du æg + blomme + sukker til en let og luftig masse. Fold chokoladen+smør i og til sidst folder du melet i.

4: over i de smurte forme og 9-11min i krematoriet. Server med det samme!

Reklamer

Lille, men luksuriøst lurvet

Jeg må i sandhed bøje hovedet i enorm skam og erkende, at det er 11 dage siden jeg har lavet det mindste. Jeg har været et helt andet sted mentalt end i mit kærlige køkken, fordi min veninde blev kørt ned forleden, mens vi cyklede sammen ude på Bryggen. Det har taget noget tid at bearbejde, og så i dag inviterede den yngre af de to storebrødre mig ud til morgenmad. Og der gik “startskuddet”! Jeg fik blod på tanden igen, blod på tanden til at anmelde det her lille, luksuriøst lurvede Vesterbro sted.

De bor på hjørnet af Valdemarsgade og Sdr. Blvd og har stedet fyldt med gevirer fra det ene og det andet dyr. Jeps, det er nemlig Dyrehaven vi snakker om. Det var engang – som så mange andre Vesterbro steder – et værtshus, der hvor Lis og Hans-Jørgen kom og drak deres daglige gyldne damer. Nu er Lis og Hans-Jørgen skiftet ud af de kreative hoveder fra Vesterbro. Stedet er dejlig uprætentiøst med en helt og aldeles nede-på-jorden atmosfære. Stemningen sættes herligt afslappet af bløde reggae toner og den morgentrætte tjener, der slumrer rundt i sine basket-shorts. De kreative Vesterbro hoveder, sidder spredt rundt mellem gevirerne med hver deres computer og arbejder.

Min bror og jeg bestiller begge en Morgenmad III, der består af et blødkogt æg, en avokadomad og en ostemad. Ægget er kogt helt perfekt – intet klamt hvidt snalderværk og ingen hård blomme. Der kom purløg, salt og ristet rugbrød til ægget. Ostemaden var standard, men dog havde osten lidt mere smag end en triviel mellemlagret skæreost. Den kom på en ordentlig humpel ristet rugbrød. Avokadoen kom på samme tykke ristede rugbrød som osten. Den var prydet med dadeltomater, radiser, purløg og friskkværnet peber. Smagen var god, men den kunne dog godt have brugt lidt mere syre, fx i form af et lag grovkornet sennep.

Jeg har været på Dyrehaven mange gange, men aldrig spist morgenmad der. Det var virkelig godt og det er så afgjort ikke sidste gang jeg spiser min morgenmad der! Stedet bør måske overveje at anskaffe sig nogle lidt mere praktiske æggebægre. Vores æg blev serveret i sådan nogle metal kopper børnehavebørn drikker saftevand af. Så det og det med avokadoen og den manglende sennep må være de eneste ting jeg kan sætte fingeren på. Slå et smut forbi dem og prøv deres morgenmad!

Mmmmakroner – nu med fyld

Jeg skulle lave en mayo, men var så tilstrækkelig distræt i supermarkedet, at jeg kom hjem med pasteuriserede hvider i stedet for blommer. Crap! Så må man jo stille sig over i den kreative skammekrog og finde på noget tjuhej man kan bruge sine fejlindkøbte hvider til. Well, de er søde, de er afhængighedsskabende, de ser ualmindeligt romantiske ud og så er de lette at både lave og spise. Vi har bevæget os ud i Parisiske makroner – også kendt som macaroons.

Opskriften hedder 110 gr mandelmel, 210 gr flormelis – mixed sammen og husk nu, at hvis du selv laver din mandelmel, så tør lige mandlerne i ovnen inden du maler dem. 4 hvider, 50 gr sukker og et bette drys salt. Saltet får hviderne til hurtigere at sætte sig, men det er altså virkelig virkelig lidt vi snakker om, måske en 3-4 korn. Mandel+flormelis vendes i de fluffy hvider, over i en sprøjtepose, på bagepapir i små dutter i ca 2cm i diameter og så i den forvarmede ovn på 100 grader. De skal have et eller andet sted mellem 30 og 40 min. Normalt ville jeg være en flab og sige, at de skal have til de er færdige…. Meeeen eftersom dette jo er den første helt reelle opskrift med nøjagtige mål og det hele, må jeg vel hellere være flink.

I mens de hyggede sig i ovnen, kastede jeg mit fyld sammen – den bestod af marscapone, smør, flormelis og storebrorens jordbær/rabarber marmelade – også over i en sprøjtepose med dig. De afkølede makroner fik et skud af denne fuldfede lækkerhed og så en makron mere på toppen  og voila, der har du en ægte Parisisk makron som Pierre Hermé ville være meget stolt over!

De hvinende søde makroner kombineret med den syrlige rabarber creme gik op i en højere enhed og smagsløgene kaldte på endnu en og endnu en og endnu en…..

Køkkenet – det kreative værksted

Meget kan man sige om kreative hoveder – at de er sløsede, at de er er flyvske, at de flimser  ja, at de er utilregnelige. Men er det ikke lige lovlig hidsige ord for en meget stor gruppe mennesker?! Men hvad er egentlig definitionen på en kreativ person? I mine øjne er en kreativ person en der skaber noget med hænderne. Det er en person der får nogle ideer som på den ene eller den anden måde skal udføres! Og det må man jo i høj grad sige at kokke gør. For mig at se, er mit køkken mit kreative værksted. Det er dér der sker ting og sager.  Det er der det syder og bobler – både idémæssigt og madmæssigt!

Når du derhjemme går ud i dit eget køkken, så træder du ind i dit helt eget kreative værksted! Du må ikke være bange for dine råvarer – hvis det kikser, så prøver du bare en gang til og så er du oveni købet en erfaring rigere. Hvis ikke du brænder nallerne og begår nogle fejl, hvordan kan du så vide dig sikker på at det er fejl? Selv de aller dygtigste kokke gennem tiderne, har begået fejl i deres køkkener, men skal det ses som fejl eller som lærepenge? Hvis de ikke så det som lærepenge, var de jo nok ikke blevet så dygtige kokke.. Så på med vanten, op på hesten og afsti af sted tilbage til køkkenet!