Den første forårs picnic

Solen titter frem på en lyseblå forårs himmel og varmer alt! Blomsterne myldrer frem fra en let optøet jord og skudene på samtlige træer, er mere end klar til, at springe frem med deres spæde grønne forårsfarver. Folk er forårskåde og København er fantastisk! Det må i sandhed siges, at det snart er tid til picnics. Derfor, pak en kurv, frem med et par tæpper og find så en bænk i parken eller smut ud på en kanalrundfart! Jeg bagte  rugbrødsboller og fyldte dem med alskens lækkerier: trøffelpasta, karse, radicchio, lynsyltede røde peber og selleri og så en citrusmayo til en hakket blanding af kalv og gris. Det kunne faktisk ikke have været en bedre første forårs picnic! Skynd dig ud i det gode vejr.

Reklamer

Tim-i-jan: marineret og grillet

Der kommer et par venner til frokost og de skal have det rigtig rigtig godt! De får grillet(tak min elskede og dybt uundværlige grillpande!) tim-i-jan (jep, det er nemlig en homo-krydderurt, men også kendt som timian) marineret kalvelever på en lun salat af lynsyltede pebere. Tricket til lever er at den ikke skal gennemtæves på panden/grillen/hvordan-du-nu-vælger-at-tilberede-ting-og-sager!! Den skal naturligvis på en über heiss pande(eller en af de andre nævnte muligheder) 2 minutter og så hvile – præcis som med alt andet kød. Hvis du tror, at du hader lever ligeså meget som du hader, at skulle stå op søndag morgen fordi du har lovet dig selv at støvsuge, så tager du grueligt fejl min fine ven! Du har ganske givet et gedigent barndoms traume om knastør, grynet svinelever.. But really, hvorfor være en kæmpe tøs der ikke tør sætte tænderne i noget fantastisk saftigt smagfuldt (og tilmed pisse billigt!)..? Gør dig nu den tjeneste det er, at prøve det! Jeg glæder mig til at høre om netop din hurra-jeg-har-opdaget-noget-nyt oplevelse.

Djævelsk dejlig kødfest

Forleden lavede jeg roastbeef  – kun til mig. Det var en djævelsk dejlig kødfest og selvfølgelig var der jo djævelsk meget dejligt kød tilbage – så jeg ville lave en frokost sandwich. Jeg havde modtaget en portion frosne bagels i en lækker fuldkornsversion, som jo hellere måtte blive afprøvet.

Ind i den lune bagel kom der roastbeef helt tyndt skåret, lyn-syltede røde og gule pebre med en lille berøring af chili og hvidløg, en herligt pebret ruccola og så en mayo rørt på grovkornet sennep og avokado olie! Avokado nuancen kom helt og aldeles til sin ret mellem det djævelsk dejlige kød, det let spicy fra pebrene og det pebrede fra ruccolaen. Det var en genial sandwich at nyde i det Vesterbroske efterår!