Fræk frangipane

Mandler, sukker, æg og smør i en ualmindelig syndig og ret kæk symfoni – det er lækkert, det er sødt og så fungerer det aldeles glimrende hele året rundt! En fræk frangipane kan laves med alverdens frugter. Jeg havde ingen friske frugter. Til gengæld præserverede jeg de her abrikoser for et par måneder siden – de gemte stadig på sommerens sidste solstråler. Frangipane & preserved abricots

Uhj det var syndigt godt!

Og nu til noget helt nyt: En reel opskrift! What! Continue reading “Fræk frangipane”

En regnfuld sommermundfuld

Hvad er mere passende på en regnfuld sommerdag, end at gøre et forsøg på at fange et par mundfulde af sommeren, der i sandhed lader vente på sig. Derfor, pasta! Og ikke en hvilken som helst pasta. Næ nej, den er nemlig vendt med bredbladet persille, ristede marcona mandler og de dejligste friske ‘sprutter som har hygget sig i lidt fish sauce, hvidløg og frisk chili. Det er vitterlig en sommermundfuld!

Vinter pærer

Vinteren har for alvor sat tænderne i København. Og i det lille køkken med det kække røde gulv, betyder det de sødeste sager. Hvad er sødere og mere jule-agtigt end at bruge de pærer der blev præserveret i efterårets smukkeste farver?! En pære frangipane fyldt med vinterlig julet kærlighed! Det er mandler, gode mængder smør og så selvfølgelig de her helt igennem fantastiske pærer. Så hvis du også har præserveret noget af efteråret, så smæk en frangipane sammen – du vil på ingen måde fortryde det.

Et slaraffenland af frugt: apfelstrudel

Slaraffenlandet af frugt fortsætter sin lystige gang i det Københavnske efterår. Denne gang stod den på apfelstrudel! Og helt ærligt, er alt så ikke bare en lille smule sjovere på tysk?! Well, jeg må for et kort øjeblik bøje hovedet i stor skam, og indrømme at jeg skar et hjørne og snød en anelse. Jeg brugte en af de der snedige købe butterdeje. Tilgengæld fik den så meget rendyrket kærlighed, at det ikke gjorde det store. Æbler er jo sjovt nok hovedingrediensen i sådan en sjover som en apfelstrudel. Derfor, frakken af æblerne, æble skåret i bitte stykker og ned i en stor gryde med lidt citrus, lidt sukker og et par vanilje stænger. Jeg er en af dem der, der har taget stilling til hvordan jeg bedst kan lide min æblekompot: helt blød og fin i konsistensen. På traditionel vis, klasker man en creme hen over sin strudel når den bliver serveret; jeg puttede den ned i – cremen altså. En muffinform, butterdej, groft hakkede mandler, rosiner der har soppet i calvados natten over, den her helt bløde og fine æblekompot og så en skefuld creme. Ind i krematoriet, ud i efteråret og køle og så sagde det HAPS på bedste tysker maner!