Meget mere mad!

Lige da det blev annonceret, at vi skulle mødes – madbloggerne, kunne jeg næsten ikke få armene ned. I lørdags løb arrangementet så af staben og wau for en succes! Vi startede kl. 11, meget pædagogisk med navneskilte, med blogger alias og rigtigt navn, og præsenterede os selv over noget mad snik snak. Der var talere, en udfordrende frokost, workshops, en masse smagsprøver på det ene og det andet, fri leg og en ordentlig flok skønne mennesker der alle har det til fælles, at de brænder for deres madblog.

Rasmus Holmgård og Marie Sainabou Jeng må jeg i den grad tage hatten af for, for et virkelig godt tiltag med dette Madbloggersymposium. Og vil glæde mig  til det næste.

Vi sluttede arrangementet af med en aldeles glimrende middag på Knipps Kaj – spis krabber til du segner, tror jeg konceptet var..

Her efter middagen hygges der og fortælles mærkelige mad-røverhistorier mellem Madkultur, Fifth Floor Cooking og Foodfan.