Æbler og valnødder og choko

Sådan nogle æbler der har ligget et par dage for længe og er blevet melede, kan kun bruges til een ting: æblegrød! Masser af vanilje, lidt citron zest og et skvæt af juicen. Jeg kan godt lide min æblegrød helt fin, derfor passerer jeg den altid. Mixet med valnødder og fint hakket chokolade blandet ned i min muffindej, som havde fået stift piskede hvider og ingen anden væde end æblegrøden. Bage bage og så siger det haps!

Blåbær blåbær blåbær……….

Mel, sukker, æg + blomme, vanilje, citron zest, blåbær – jo, du har gættet rigtigt! Den står på blåbær muffins! Min veninde havde fødselsdag forleden og havde inviteret tøserne til middag. Jeg var rådvild omkring hvad jeg skulle finde på i fødselsdagsgave til hende. Tidligere på dagen var en kammerat kommet forbi til kaffe. Han er ualmindeligt glad for kager og foreslog at jeg bagte muffins til hende – for så kunne han jo også lige hapse et par stykker. De blev dejlige, luftige og fyldt med lækre blåbær, ned i en lyserød papirspose med silkepapir stikkende ud i toppen. Sikke et hit!