Tomat på tomat på..

Pasta og tomat passer jo alt for perfekt sammen! Her hoppede lidt chorizo – direkte hentet hjem fra de varme lande – kækt op på en pænt varm pande. I deres fedt smeltede et par ansjos fileter, hvidløg og et bette nip af chilien fra spisestuen. Og så var tiden jo kommet til, at få bugt med de sidste af de syltede tomater. Et par af den friske slags fandt også vej til panden og hyggede sig gevaldigt i det fine selskab. Vende den tomat baserede pasta i saucen og vende det hele med en ordentlig håndfuld basilikum og udstenede nicosia oliven og så står den ellers på ren nydning!