En hønse-basse og dens spændstige kompositioner

Det var den dejligste kornfede bornholmer hønse-basse, der kiggede forårs koket på mig fra køledisken henne i supermarkedet. Jeg blev nødt til at tage ham med mig hjem! Sammen med oliven der skinner så meget som en pirats blanke støvler, den sprødeste selleri, smagsintense markchampignonger, de der syltede citroner (jeps, det er et nyt batch), en god håndfuld hvidløg og så en anelse frisk chili blot for at pirre endnu mere. En sjat ligegyldig hvidvin og en meget gyldig hønsefond – well, jeg er sådan en der laver en ordentlig badulje og opbevarer i isterningposer i fryseren.. Ned i stegesoen og ind i krematoriet. Drysse drysse med en gremolata a la Louilicious – det vil altså sige med de ting der var lige ved hånden og i dette tilfælde: toppene fra den sprødeste selleri, de der syltede sjovere og så ham der, der pirrer (læs: chilien). Det var en dag hvor humøret ikke var helt så højt som sædvanligt i det lille kærlige køkken, men så snart mine tænder ramte denne spændstige smagskomposition skete der ting og sager! Det var comfort food på den bedst tænkelige måde!

Tomat på tomat på..

Pasta og tomat passer jo alt for perfekt sammen! Her hoppede lidt chorizo – direkte hentet hjem fra de varme lande – kækt op på en pænt varm pande. I deres fedt smeltede et par ansjos fileter, hvidløg og et bette nip af chilien fra spisestuen. Og så var tiden jo kommet til, at få bugt med de sidste af de syltede tomater. Et par af den friske slags fandt også vej til panden og hyggede sig gevaldigt i det fine selskab. Vende den tomat baserede pasta i saucen og vende det hele med en ordentlig håndfuld basilikum og udstenede nicosia oliven og så står den ellers på ren nydning!