Små delikate forårs pakker

Ahhh forår! Der er ikke meget der kan måle sig med den spirende, sprøde kådhed der følger med de første lunende stråler fra solen. Og efter mange måneder med tunge gryderetter fyldt med langtidstilberedt velsmag, er det tid til friske nuancer. Derfor blev der sat gang i den helt store dumpling produktion. dumpling produktion Continue reading “Små delikate forårs pakker”

De store kasser!

Sørme om det ikke skete igen (som her, her og her)! Postmanden kom og overraskede mig med en gevaldig pakke.. Denne gang var det bare ikke postmanden, men en fragtmand! Se så er det jo en helt anden snak! Han kom først med en kasse, og jeg tænkte ‘hold da op, den er stor!’ Så kom han med endnu en i samme størrelse og jeg tænkte ‘oh my!’ Da han så kom med den tredje og bad mig skrive under for modtagelse, må jeg indrømme, at jeg var noget forvirret over de mange og meget store kasser jeg netop var blevet den meget heldige ejer af.

Nede i kasserne gemte der sig frossen rå dej – i poser bevares! Men nu havde jeg simpelthen fået mig selv 3 store kasser frossen dej fra Hatting… Nå, i fryseren med noget af det og i ovnen med noget andet af det. Det var 3 forskellige slags; havreboller, hvedeboller og rugboller – alt sammen i rå tilstand lige til at tø op og kaste i ovnen. Snedigt ja, og så smager de faktisk ganske glimrende.. Tak for den enorme pakke og udstopning af min fryser, Hatting!

Jeg vil dog til enhver tid sige ‘Lav det nu selv! Det smager bedre, du kan udfolde dig langt mere kreativt og så er det langt sjovere!’ Men jeg må tage hatten af for disse boller, de smager næsten hjemmebagte.

Her får hvede- og havrebollerne sig en varmer på risteren.

Rynkeby pakken

Det regner, det er pisse koldt, jeg skal til en charity fest om 2 timer og har fortsat ingen idé om hvad jeg skal have på, for slet ikke at tale om hvad der skal ske med både hår og makeup.. Hvad gør man?? Man drikker kaffe og funderer – lige indtil det ringer hidsigt og insisterende på dørtelefonen. Mig: “Halloooo?” Helt nysgerrig og overrasket over at nogen kan overskue at bevæge sig udenfor i det her gedigne lortevejr. Ude på gaden står den vådeste undskyldning af en postmand og vil forfærdelig gerne aflevere en kæmpe, pænt trykket pakke til mig! Puha hvor spændende!! Kaffen bliver slubret mens jeg overvejer mulighederne for hvem der har sendt mig den her store pakke. Gaffatapen ryger af og den store uformelige pakke er fyldt med flamingo…. Grave, grave, grave og bingo! Det er Rynkeby der har været så generøse, at sende mig deres nyeste skud på stammen: Æble & solbær saftevand uden tilsat sukker! Er der noget jeg bare er pjattet med, så er det blandingen æble/solbær! Den er frisk og sød på samme tid – jeg solgt!

Carlsberg-eventyret

Når det ringer på kl. 8 om morgenen, har jeg mest af alt lyst til at kaste noget efter den klaphat der holder klokken inde! Nu er jeg udpræget B-menneske og vågner gerne først et godt stykke op ad formiddagen. Dog ikke helt så sent at jeg ikke liiiige når noget af formiddagen på P3. Men idag var anderledes! Der var netop en klaphat der ringede på og han var godt nok insisterende! Ud af sengen, hen til dørtelefonen og meget morgen-grov: “Hvad?!” Udenfor stod en meget ung fragtmand, der nok fik sig noget af en overraskelse ved i den grad at blive overhalet verbalt på den morgen-grove, uslebne facon. Han ville jo blot aflevere en pakke. Når jeg får af vide, at jeg skal modtage en pakke, bliver jeg præcis som et lille barn der ikke kan vente med at komme ind i slikbutikken – og dét især når jeg ikke har bestilt noget som helst!! Så jeg lukker spændt den unge fragtmand ind i opgangen og han har en ordentlig pakke med sig. Woohoo tænker jeg, smider en autograf på hans papir og så ud i køkkenet. Det her kræver jo kaffe! I pakken finder jeg en ordentlig kleppert af en bog. Jeg må indrømme, at jeg på dette tidspunkt stadig undrer mig over hvem der mon har sendt mig sådan en stor bog og ikke mindst hvorfor! Det er fra Carlsberg og der er et bette brev med fra en gut der skriver tak for sidst og det var sjovt og vi ses igen til næste år i… Grøften! Ohhhhhh nu er der noget der dæmrer. Jeg faldt jo i snak med nogle gutter fra Carlsberg bordet den aften i Grøften, og der var der da rigtig nok en af dem der lovede at sende noget inspirationsmateriale. Bogen er fyldt med alle de forskellige slags øl Carlsberg nu engang har, og præcise beskrivelser af hvad de både dufter og smager af. Så sommerens grill står velsagtens i øllernes tegn….