En regnfuld sommermundfuld

Hvad er mere passende på en regnfuld sommerdag, end at gøre et forsøg på at fange et par mundfulde af sommeren, der i sandhed lader vente på sig. Derfor, pasta! Og ikke en hvilken som helst pasta. Næ nej, den er nemlig vendt med bredbladet persille, ristede marcona mandler og de dejligste friske ‘sprutter som har hygget sig i lidt fish sauce, hvidløg og frisk chili. Det er vitterlig en sommermundfuld!

En jomfruelig trøffel

Det var pasta fyldt med trøffelpasta og marscapone. Det var de mest jomfruelige hummere. Det var en salt parmesan, en pebret brøndkarse og en parfumeret trøffelolie. Det var en sauce kogt på skallerne fra de jomfruelige hummere, schallotts, selleri, hvidvin og masser og igen masser af rendyrket kærlighed. Der var dømt ren lækkerhed og selvforkælelse.

Pastamania

Skulle det være gået din næse forbi, får du den lige én gang til: Jeg er en sucker for pasta! Og det være sig alle slags pasta i alle mulige og umulige saucer(hmmm, hvad mon en umulig sauce er?)! Ja faktisk er det eneste tidspunkt jeg synes, at pasta er klamt, er når det bliver serveret koldt. Nixen, pasta skal være varm og lækker med et lille bid – synes jeg i hvert fald! I dag står den på frisk parpadelle, salte små ansjoser der smelter ud i olien sammen med en hel del hvidløg og de der  syltede citroner. Nogle kyllinge fileter fra et par pip’er fra solskins øen Bornholm, masser af schallotts, lidt sprød parmaskinke, et skvæt hvidvin, en ordentlig badulje salvie og så masser og masser af kærlighed. Måden hvorpå de forskellige salte nuancer komplementerer hinanden er ganske uimodståelig! Jeg er næsten sikker på, at det er den bedste pasta jeg nogensinde har fået – eller måske lige indtil næste gang jeg laver pasta!

Tomat på tomat på..

Pasta og tomat passer jo alt for perfekt sammen! Her hoppede lidt chorizo – direkte hentet hjem fra de varme lande – kækt op på en pænt varm pande. I deres fedt smeltede et par ansjos fileter, hvidløg og et bette nip af chilien fra spisestuen. Og så var tiden jo kommet til, at få bugt med de sidste af de syltede tomater. Et par af den friske slags fandt også vej til panden og hyggede sig gevaldigt i det fine selskab. Vende den tomat baserede pasta i saucen og vende det hele med en ordentlig håndfuld basilikum og udstenede nicosia oliven og så står den ellers på ren nydning!