Djævelsk dejlig kødfest

Forleden lavede jeg roastbeef  – kun til mig. Det var en djævelsk dejlig kødfest og selvfølgelig var der jo djævelsk meget dejligt kød tilbage – så jeg ville lave en frokost sandwich. Jeg havde modtaget en portion frosne bagels i en lækker fuldkornsversion, som jo hellere måtte blive afprøvet.

Ind i den lune bagel kom der roastbeef helt tyndt skåret, lyn-syltede røde og gule pebre med en lille berøring af chili og hvidløg, en herligt pebret ruccola og så en mayo rørt på grovkornet sennep og avokado olie! Avokado nuancen kom helt og aldeles til sin ret mellem det djævelsk dejlige kød, det let spicy fra pebrene og det pebrede fra ruccolaen. Det var en genial sandwich at nyde i det Vesterbroske efterår!

Good times og gazpacho

Sejlene blev sat og vi drønede rundt på havet i nogle timer, inden vi købte os en pukkel til hos fiskefar nede i havnen. Det endte i et par flotte dorader, som blev fyldt med citron, hyldeblomst skærme og salvie. Vi fik et par små rødfisk som fik fyldt bugen med persille, hvidløg, fersken og frisk rød chili. Naturligvis med olie på skindet så de kunne blive knasende sprøde. De flotte store tigerrejer blev marineret i den bedste thailandske ånd – med fish sauce, sesamolie, frisk koriander og chili. Mens havets kød sydede på grillen, satte vi tænderne i den gazpacho jeg havde lavet tidligere på dagen. Som et lille twist på den, havde jeg puttet en anelse koriander i som først kom til udtryk i den sene eftersmag. Ellers var den bygget op som den dejlige klassiske spanier; med peberfrugter, agurk, hvidløg, løg, citron zest og så smagt til med sherryeddike, olivenolie og salt. For mig, er en sommer uden gazpacho som at gå ind i en skobutik uden at måtte købe noget – helt og aldeles forkert! En anden god idé til en gazpacho er, at udelade korianderen og dryppe med lidt trøffelolie.

Rejerne og fiskene blev saftige og fyldt med kærlig lækkerhed – det er så afgjort ikke sidste gang jeg har puttet ferskener i en fisk!

Et sæt dampede spætter, tak!

Her den anden dag, en ligegyldig søndag eftermiddag der var kraftigt præget af tømmermænd og 1. maj, vandrede jeg hvileløst rundt henne i Netto i et par timer. Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig før har præsteret at bruge så mange timer i Netto!  Der røg ting og sager ned i kurven, de samme ting og sager fløj tilbage på hylden hvorefter helt nye ting og sager hoppede ned i min kurv. Der var dadeltomater af den økologiske slags, en aubergine, en zucchini, peberfrugter i flere fancy farver (kan du mærke hvor det bærer henad?), dåsede ferskner – ja ja, tænker du sikkert, hold da kæft hvor klamt! Sylt dem dog selv din doven-lars! Men men men, det er vel bare min måde at vedholde suspence! Dåsefersken historien kommer snart!-  Egentlig havde jeg helt vildt meget lyst til et stort, beskidt, mandhaftigt stykke af en stor brunstig okse, men det skulle åbenbart ikke være sådan. I stedet faldt valget på en bette, fimset, feminin lille spætte af den rødeste slags. Oh well, tænkte jeg, et par spætter på den dampede måde med en saftig ratatouille – jeps, masser af kærlighed! Det endte med at blive meget provencalsk inspireret, med masser af frisk rosmarin og lækkerhed. Den fine, både struktur og smag i det hvide fiskekød, går genialt med sådan en aromatisk ratatouille! Det sagde haps og så stod den på playstation resten af dagen.