Kærlighed i en skål

Influenzaen har i sandhed ramt Vesterbro! Kender du den lyd når man krøller folie? Det er præcis sådan det føles i min hals. Og hvad er bedre for en øm hals end en dejlig varm og frisk tomatsuppe?! Ja ja, the er da ganske rart og fint og flot og det hele, men der er nu altså et eller andet ved en tomatsuppe!

Rødløg, hvidløg og lidt chili. Et par af den syltede slags, et par af den tørrede slags og en go’ bunke af de friske, ny blancherede og afskindede tomater. En ordentlig sjat kærlighed og lidt vand. Lidt salt, lidt sukker og en blender. Og så en pesto på persille, hasselnødder og parmesan.

Det kan da ikke andet end, at jage influenzaen til langbortistan!

Pestoens snappy comeback

For mit vedkommende er sommeren nu rykket ud af Københavns lumre gader. Op ad kysten til faderens hus; hans bette hvalp skal passes, mens han er ude i den store verden og opleve sommeren sammen med sin bedre halvdel. Men som jeg nu efterhånden har omtalt nogle gange som her, her og her, så bugner hans have jo af alskelsens lækkerier! Og i dag kastede jeg mig så i grams med den overdådige urtehave.

Det var ikke nemt, men jeg holdt mig i skindet og tog blot ruccola og citrontimian. Mixede dem med mandler, valnøddeolie, en sjat æblecidereddike, en smule hvidløg, lidt vellagret parmesan og salt. Voila, leksi beksi pesto på køl.

Jeg er udemærket klar over hvad det er du tænker lige nu!! “HA, hvor top ’90er agtigt, at hun laver pasta pesto!” Ja, mine damer og herrer, jeg vil på ingen måde prøve at benægte det, men det må da siges at det er noget af et snappy comeback fra pestoens side! Og hvis du nu skal være helt ærlig, så bliver du jo nødt til at indrømme, at du, når alt kommer til alt, også selv er ret glad for pasta pesto.

Jeg fandt sågar nogle jomfruhummerhaler i faderens fryser og vendte i pasta-pesto-baduljen. Så bliver det da næsten ikke mere sommer agtigt på nordkysten!