Satans saftig sandwich

De der dage hvor solen brager igennem over sommer-København og man steger og mest af alt føler sig som en nyfanget sild på en meget varm grill, der er noget af det bedste jeg ved, at lave picnic. Det kan være på Bryggen, i en eller anden park, på en båd – you name it!

Saftig satan! Continue reading “Satans saftig sandwich”

Pastamania

Skulle det være gået din næse forbi, får du den lige én gang til: Jeg er en sucker for pasta! Og det være sig alle slags pasta i alle mulige og umulige saucer(hmmm, hvad mon en umulig sauce er?)! Ja faktisk er det eneste tidspunkt jeg synes, at pasta er klamt, er når det bliver serveret koldt. Nixen, pasta skal være varm og lækker med et lille bid – synes jeg i hvert fald! I dag står den på frisk parpadelle, salte små ansjoser der smelter ud i olien sammen med en hel del hvidløg og de der  syltede citroner. Nogle kyllinge fileter fra et par pip’er fra solskins øen Bornholm, masser af schallotts, lidt sprød parmaskinke, et skvæt hvidvin, en ordentlig badulje salvie og så masser og masser af kærlighed. Måden hvorpå de forskellige salte nuancer komplementerer hinanden er ganske uimodståelig! Jeg er næsten sikker på, at det er den bedste pasta jeg nogensinde har fået – eller måske lige indtil næste gang jeg laver pasta!

Mmmm ‘otto du har mit hjerte!

Når det kommer til risotto er det vitterlig kun fantasien der sætter grænser. Den jeg lavede til den yngre storebror og hans bedre halvdel i aftes, bestod af fennikel, salvie og kylling.

Schallotts og hvidløg i gryden inden risen (her aborio) hopper ned og hygger sig med dem. Hvidvin på, og så lige så stille og roligt og lidt ad gangen kommer fonden ved. For til sidst at blive vendt med  koldt smør og en god håndfuld reven vellagret  Gruyère og så også fenniklen. Pip’en blev stegt i beurre noisette med salvie. Som finishing touch på ‘ottoen kom der lidt hvid trøffelolie(tøffelolie?) over. Noterne i denne lækre risotto var helt blide og bløde, men samtidig så fantastisk aromatiske og utrolig godt samspillede.

Risotto, på alverdens måder, er min all time comfort food når det er aller aller bedst!

Smilende makreller

En knallert med den obligatoriske mælkekasse og rævehale suser sløvt ud af molen. Faldende slår blidt mod masterne i havnen. Duften af varm asfalt, tang og saltvand sidder i næsen. Tuktuktuk (og nej, det er ikke en tuktuk fra Thailand) en fiskekutter, kommer tøffende ind i det lille fiskerleje. Fiskeren, en ældre vindblæst herre, har fanget en ordentlig bunke labre makreller. Huha hvor de smiler til mig! Det er som om de beder mig tage dem med hjem og kaste dem på grillen.. Som tænkt, så gjort.

Jeg piskede noget smør med et par blade salvie og mynte, salt og peber. Vendte solmodne abrikoser og friske baby-fennikel i og fyldte de smilende makreller ud med denne herlige blanding. En smagsneutral olie på skindet (så bliver det nemlig lige så sprødt som knasende flæskesvær – haps, makrelsvær!). Grillede friske, smilende makreller er så godt som det bliver! Gør dig selv en tjeneste og kast et par stykker på grillen inden sommeren er helt ovre…