Æblekavalkaden – part 1

Efteråret har klasket sin store fugtige lap ned over København, ellers er der en eller anden der har danset en sindssygt vild regndans. Nuvel, årstiden byder jo som bekendt på blandt andet æbler. De er over alt for tiden og i  virkelig mange forskellige former og farver. De ligger der og råber på at blive slæbt med hjem og fortæret på den ene eller den anden vis. Derfor starter vi hermed en vaskeægte æblekavalkade! Juhuuuu (det er i hvert fald det jeg tænker og håber, naturligt nok, at du gør det samme). Lad os snuppe en leksi æblekage til en start – du ved, lægge lidt blødt (blidt? Hmmm.. Eller siger jeg mon blødt fordi man bliver lidt blød på sidebenene af kage?) ud. Jeg var et smut nordpå for at lette moderens nabos fine æbletræ for frugter. Æblerne blev senere budt hjerteligt velkommen til køkkenet med det fine røde gulv. De fik her, på groveste vis, snittet frakken af og blev skåret i mindre mundrette (lækkert ord!) stykker og plopset ned i en helt regulær sandkagedej. Ahhhh regulær og regulær er muligvis for meget sagt, den var lige piftet lidt op med en kraftig chokolade, poppy seeds (bedre kendt som birkes, men jeg synes at poppy er langt bedre beskrivende for de sjove små frø) og blot en anelse anis.

Et smut i krematoriet, køle køle af og indtag den så, med enten en fuldfed crème fraîche eller den dejligste double creme du kan opstøve!

Rigtig god fornøjelse med dit delikate æbleefterår!

//Louilicious

Rabarbere i flæng

Rabarberene gror som ukrudt i faderens have. Så i en stor tykbundet gryde fyldt med rabarbere, sukker, vanilje og lidt vand lagde jeg ud med en helt simpel kompot. Mens den stod og boblede i gryden, gik jeg i gang med en helt simpel pund-til-pund sandkage hvori jeg også puttede lidt lavendel og marcipan. Kompotten blev let afkølet og noget af den vendt i kagedejen.

En anden portion røg over i en kasserolle og boblede videre med fint hakket ingefær og et let drys allehånde. Idéen var, at reducere det der var kompot så meget, at den ville blive til en tyk klistret masse. Den hyggede sig i 3 timer inden den kom på glas. Det fungerer utrolig godt!  Jeg vil bruge rabarber reduktionen til tørre oste, vildt og hvad der nu ellers falder mig ind.

En helt tredje portion af kompotten gik til at lave en trifli. Normalt ville jeg bruge flødeskum vendt med en konditorcreme, men af mangel på både pasteuriserede blommer og fløde (den havde jeg jo gnasket i mig tidligere på den lune kompot..), ville det blive pænt svært. Så jeg fandt en fuldfed græsk yoghurt i køleren. Sødede den med flormelis, smagte til med vanilje og op i et glas med makroner (jeps, man skal aaaaaltid have makroner liggende!) søbet med en aldrende portvin, rabarber kompotten og så den her snedige og alt for ‘sunde’ wannabe creme – igen og igen og igen. Ind i bilen, hunde-basse, den ældste storebror og jeg selv og så på udflugt ned til mormoren. Hun blev rasende glad for triflien (trifli er en af hendes yndlings desserter) og så naturligvis for at se os.