Den sødeste forglemmelse: kokosmakronen!

Kokosmakroner 1

Ind i mellem får man nogle geniale indslag. Det gjorde jeg for eksempel forleden, da jeg med meget stor glæde og ligeså mundvand, kom i tanker om kokosmakronen. Åhhhh lille kokosmakron, hvordan kunne jeg dog glemme dig i så forfærdeligt mange år?! Continue reading “Den sødeste forglemmelse: kokosmakronen!”

Reklamer

Cookielicious

Cookies. Er det helt ærligt ikke bare overdimensionselle småkager der prøver at være en kende hipstersmarte ved, at beholde sit engelske navn? I min verden jo, og det gør mig i og for sig intet – det er jo sprødt og sødt og blødt på samme tid! Der er rigelige mængder smør, rigelige mængder valnødder og ligeså chokolade af en bedre kvalitet. Der er grovvalsede havregryn og blødt hvedemel. Godt med vanilje og en anelse orange zest for friskhed. Mixe mixe, et smut i krematoriet, en tur ud i det Københavnske efterår til afkøling og vupti, så er du cookielicious klar!

Et slaraffenland af frugt: apfelstrudel

Slaraffenlandet af frugt fortsætter sin lystige gang i det Københavnske efterår. Denne gang stod den på apfelstrudel! Og helt ærligt, er alt så ikke bare en lille smule sjovere på tysk?! Well, jeg må for et kort øjeblik bøje hovedet i stor skam, og indrømme at jeg skar et hjørne og snød en anelse. Jeg brugte en af de der snedige købe butterdeje. Tilgengæld fik den så meget rendyrket kærlighed, at det ikke gjorde det store. Æbler er jo sjovt nok hovedingrediensen i sådan en sjover som en apfelstrudel. Derfor, frakken af æblerne, æble skåret i bitte stykker og ned i en stor gryde med lidt citrus, lidt sukker og et par vanilje stænger. Jeg er en af dem der, der har taget stilling til hvordan jeg bedst kan lide min æblekompot: helt blød og fin i konsistensen. På traditionel vis, klasker man en creme hen over sin strudel når den bliver serveret; jeg puttede den ned i – cremen altså. En muffinform, butterdej, groft hakkede mandler, rosiner der har soppet i calvados natten over, den her helt bløde og fine æblekompot og så en skefuld creme. Ind i krematoriet, ud i efteråret og køle og så sagde det HAPS på bedste tysker maner!

Et slaraffenland af frugt: præserverede pærer

Den yngre af storebrødrene var med sin bedre halvdel en tur på landet for at besøge hendes barndomshjem. Den store have er fyldt med tudsegamle frugttræer af både den ene og den anden slags – og  lige nu bugner de af lækker sprød og sød frugt! Derfor tog de en masse blandet godhed med hjem til Vesterbro, som jeg så skulle slå mig løs i! Og nøj et slaraffenland af frugt jeg pludselig befandt mig i! Jeg startede med at præservere pærer(du kan også kalde det at sylte hvis du vil). Det der med at præservere(eller sylte) er jeg svært glad for, for så kan man jo gemme noget af den lækre smag til senere brug. Nå, pærerne skulle have frakken af og huset ud, ned i en skål med koldt vand og citrus for ikke at tage farve. I en ret stor gryde boblede en lage på vand, sukker, citron – både juice og zest – en lækker Tahiti vanilje, et par kanel stænger, nogle stjerneanis, lidt allehånde, et bette nip salt og så en ordentlig sjat kærlighed! Pærerne ned i suppen, boble boble og så i glas – og husk nu at koge glassene af og give dem en tur med lidt atamon, så holder det syltede sig altså langt langt bedre! Nu skal de så stå og hygge sig i et stykke tid, og bare rolig, jeg vender tilbage med hvad de bliver brugt til!