Suppesæsonen er blæst i gang!

Efteråret har sat ind med alt hvad dertil hører af regn og blæst og fine blade der hvirvler rundt og, vigtigst af alt: det er sæson for lækre, varmende supper – Juhuu!

Her startede denne suppesæson op med en laber hønsekødsversion.

IMG_4019 - 1 Continue reading “Suppesæsonen er blæst i gang!”

Søde suppe, du varmer mit efterårshjerte

Efteråret har i sandhed ramt København med alt hvad dertil hører af blæst, regn, fine farvede blade, store halstørklæder og tid til supper! I det bette kærlige køkken med det røde gulv, bliver der lavet en på blandt andet søde kartofler, grønne oliven og kanel. Den bliver toppet af med min all time favourite musling: de her helt fantastiske små delikate hjertemuslinger. Et drys med en let hånd af grønne oliven og de pureste løg(også kendt som purløg, skulle du være i tvivl) og så er man klar til at guffe sæsonens første suppe, lige til at varme efterårshjertet!

Kærlighed i en skål

Influenzaen har i sandhed ramt Vesterbro! Kender du den lyd når man krøller folie? Det er præcis sådan det føles i min hals. Og hvad er bedre for en øm hals end en dejlig varm og frisk tomatsuppe?! Ja ja, the er da ganske rart og fint og flot og det hele, men der er nu altså et eller andet ved en tomatsuppe!

Rødløg, hvidløg og lidt chili. Et par af den syltede slags, et par af den tørrede slags og en go’ bunke af de friske, ny blancherede og afskindede tomater. En ordentlig sjat kærlighed og lidt vand. Lidt salt, lidt sukker og en blender. Og så en pesto på persille, hasselnødder og parmesan.

Det kan da ikke andet end, at jage influenzaen til langbortistan!

I frækt forårs selskab

Det vækker nogle stærke minder fra barndommen – på både godt og ondt. Blomkålssuppen. Det har taget mig en rum tid, at rigtig værdsætte den. Og så her forleden forsøgte jeg mig med den endnu engang – og jeg må indrømme, at jeg blev glad! Ja faktisk, overraskende glad. Når jeg tænker tilbage på den aften, bliver jeg stadig overrasket over hvor begejstret jeg blev! (og måske en lille smule skræmt, eftersom jeg var alene…) Nå, der var blomkål, friske ærter, trøffelolie og kærlighed.

Noget af blomkålen fik en tur på mandolinen og hoppede ned i en skål og hyggede sig med trøffelolien (Uh la la!). Den resterende blomkål blev til suppe som fik et skud hvidvins eddike, for ligesom at afrunde smagen på bedst mulig vis. Blomkålen i trøffelolien sprang kækt op på suppen i frækt forårs selskab af de nybælgede danske ærter. Det var satanedme godt!