En jomfruelig trøffel

Det var pasta fyldt med trøffelpasta og marscapone. Det var de mest jomfruelige hummere. Det var en salt parmesan, en pebret brøndkarse og en parfumeret trøffelolie. Det var en sauce kogt på skallerne fra de jomfruelige hummere, schallotts, selleri, hvidvin og masser og igen masser af rendyrket kærlighed. Der var dømt ren lækkerhed og selvforkælelse.

Reklamer

Den første forårs picnic

Solen titter frem på en lyseblå forårs himmel og varmer alt! Blomsterne myldrer frem fra en let optøet jord og skudene på samtlige træer, er mere end klar til, at springe frem med deres spæde grønne forårsfarver. Folk er forårskåde og København er fantastisk! Det må i sandhed siges, at det snart er tid til picnics. Derfor, pak en kurv, frem med et par tæpper og find så en bænk i parken eller smut ud på en kanalrundfart! Jeg bagte  rugbrødsboller og fyldte dem med alskens lækkerier: trøffelpasta, karse, radicchio, lynsyltede røde peber og selleri og så en citrusmayo til en hakket blanding af kalv og gris. Det kunne faktisk ikke have været en bedre første forårs picnic! Skynd dig ud i det gode vejr.

Mmmm ‘otto du har mit hjerte!

Når det kommer til risotto er det vitterlig kun fantasien der sætter grænser. Den jeg lavede til den yngre storebror og hans bedre halvdel i aftes, bestod af fennikel, salvie og kylling.

Schallotts og hvidløg i gryden inden risen (her aborio) hopper ned og hygger sig med dem. Hvidvin på, og så lige så stille og roligt og lidt ad gangen kommer fonden ved. For til sidst at blive vendt med  koldt smør og en god håndfuld reven vellagret  Gruyère og så også fenniklen. Pip’en blev stegt i beurre noisette med salvie. Som finishing touch på ‘ottoen kom der lidt hvid trøffelolie(tøffelolie?) over. Noterne i denne lækre risotto var helt blide og bløde, men samtidig så fantastisk aromatiske og utrolig godt samspillede.

Risotto, på alverdens måder, er min all time comfort food når det er aller aller bedst!